

Artiklen er fra magasinet JULEN - Det store gemmehæfte.
Island er det tyndest befolkede land pr. kvadratkilometer i Europa, og mørkt bliver det også, især i de lange, kolde vintermåneder, så er der noget at sige til, at fantasien har fået frit spil?
Tag blot de 13 islandske julesvende, som kommer ned fra bjergene i juledagene for at udleve deres sære tilbøjeligheder.
Bjúgnakrækir er for eksempel kendt for sin hang til røget pølse, som han bryder ind om natten for at stjæle. Sikke en type.
Ej at forveksle med vindueskiggeren Gluggagægir eller værre endnu, Flotnös, der propper fedt op i næseborene på folk, mens de sover.

Takket være Hollywood er Krampus blevet lidt af en kendis verden over, men længe før der fandtes gyserfilm, hviskede man i landsbyerne på tværs af alperne om en styg skabning med horn og klove.
Krampus er typen, man ikke har lyst til at rende ind i, medmindre man stensikkert kan sige, at man har været artig hele året.
Udstyret med pisk og birkeris går han rundt og straffer dem, der måtte være trådt ved siden af.
Er det dig, bør du tag dig i agt på Krampusnatten den 5. december, da Krampus tager sine alternative opdragelsesmetoder i brug på netop denne nat.
De fleste af os kan efterhånden blive enige om, at hekse ikke fortjener det dårlige ry, historien har givet dem. Og juleheksen Befana, som stammer fra Italien, gør da slet ikke.
Hun kommer med gaver til de artige børn, mens de knapt så artige må nøjes med et løg eller et stykke kul.
Befana beskrives ikke ligefrem som nogen stor skønhed, tværtimod, men hvad gør det, for hun har en skøn vane med at feje efter sig, når hun forlader dit hjem.

Julevætten bor i skovene, så til daglig har du intet at frygte, men bliver den fristet af duften af julemad, kan den finde på at gøre sin entré i dit hjem julenat.
I så fald mæsker den sig i resterne fra julebordet, hvorfor du bør sørge for at lave rigeligt, for er der ikke nok til overs til Julevætten, kan den finde på at tage et af hjemmets beboere med sig.
Kend den på de otte horn, sorte pels og lange hale, som den slæber efter sig, når den kommer krybende ind i dit hjem.
Er det så slemt at insistere på sin ret til at være i fred?
Udover et lille problem med at ville æde børn, som bevæger sig ind på hendes grund, er Baba Jaga ganske harmløs. Hendes hus står på hønsefødder og drejer rundt om sig selv, så hun bedre kan holde udkig efter ubudne gæster.
Kendt fra Rusland og Ukraine, hvor det i øvrigt siges om hende, at hun kan finde på at hugge børnenes julegaver.

Med til de islandske julesagn hører historien om en menneskeædende kæmpekat, der dukker op for at sikre sig, at alle er fint klædt på til jul.
Julekatten har ikke meget til overs for dem, der dukker op i sidste års outfit, og sørger du ikke nyt tøj inden den store fest, er der overhængende risiko for at blive ædt.
Måske undskyldningen, du har ledt efter, til at opgradere festgarderoben?

De søde luciabrude, som vi kender fra optogene herhjemme, stammer oprindeligt fra Sicilien, hvor Lucia er en helgen fra 200-tallet.
Men egentlig havde vi ikke behøvet at importere hende, for vi har faktisk vores egen Lucia i nordisk overtro - Lussi - og hun er endnu ældre.
Lussi er en slags dæmon, og på Lussinatten, som ligger i forlængelse af Luciadagen 13.december, klatrer hun ned gennem skorstenen og straffer dem, der ikke har fået pyntet op til jul i tide.

Hvis du troede, at nisser er sådan nogle flinke små fyre, der allerhøjst kan finde på at drille lidt, kan du godt tro om igen.
Nisser holder især til ude på landet, hvor de hjælper til i det skjulte, men de arbejder ikke gratis. Grød er det foretrukne betalingsmiddel, og smørklatten er altafgørende.
Mangler den, vil nissen ikke føle sig tilstrækkeligt værdsat og kan i så fald finde på at flytte, hvilket bringer uheld. Eller værre endnu, lade sit dårlige humør gå ud over gårdens beboere, som vil komme til at fortryde, at de var så nærige med lurpakken.



Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.