

For mig har sommer i mange år været lig med udlandsrejser. Først med min mand, mens vi endnu var studerende, og senere med vores tre børn. Ofte har vi på den samme, lange sommerferie besøgt flere lande, enten via bil, tog, fly eller båd. Det har både været sjovt, dejligt og afslappende, men også strabadserende, stressende og med dage, hvor jeg har undret mig over, at vi har slæbt vores børn jorden rundt, men aldrig besøgt Legoland.
Til gengæld har vi bagagen fyldt med fantastiske minder, som bliver taget frem igen og igen. Alle husker vi både de sjove og knap så sjove oplevelser fra disse ferier, og minderne dyrker hele familien med stor glæde. Nu er min mand og jeg blevet ældre, vores børn er for længst flyttet hjemmefra, og børnebørnene myldrer frem. Derfor tilbringes sommeren i Danmark, gerne i sommerhuset, hvor hele familien dukker op. Jeg har intet imod vores nye ferievaner, for Danmark er dejlig om sommeren. Måske kan Legoland og Knuthenborg blive vores nye sommerferieoplevelser, men jeg må indrømme, at udlængslen stadig har lidt fat i mig.
Mange vil nok svare jordbær, men det har aldrig været min hofret. Til gengæld elsker jeg alt med hyldebær, nye kartofler og nybælgede ærter samt fisk og skaldyr i alle afskygninger og helst hentet på Odden Havn. Jeg er egentlig ikke særlig vild med at grille eller drikke rosévin, men jeg er til gengæld vild med, at jeg i mine ferier har tiden til at lave lækker mad. Og så er det noget særligt at spise udendørs, mens vi snakker til langt ud på natten.

De var præget af vores sommerhus, hvor min bror og jeg tilbragte sommermånederne sammen med vores forældre. Vi spiste kærnemælkskoldskål, vejret var altid godt, grunden var fyldt med smukke sommerfugle, og på stranden var det lavvande og med en helt stille, flimrende overflade af varme. På min fødselsdag fik vi besøg af alle bedsteforældrene, og hver år flettede min mor en krans af gule blomster til mig. Flere af dem har jeg endnu. Det er ren nostalgi, og da min mor ikke er her længere, er de et ekstra kært minde.
Som 18-årig var jeg på min første interrailtur og sammen med min kommende mand. Jeg følte mig så fri, eventyrlysten og ude på de vilde vover. Min far insisterede på, at jeg havde et kreditkort syet ind i rygsækken, og jeg ringede collect calls hver søndag, så der var faktisk ret godt styr på det. Sikke en dejlig fornemmelse det var at stå der med rygsæk på og stige af toget lige, når det passede, slå teltet op på en varm, overfyldt campingplads og lave mad på det medbragte trangia-sæt. Himmelsk!
På en regnvejrsdag læser jeg bøger. Selvfølgelig nye udgivelser, men ofte også bøger jeg allerede har læst flere gange før, og hvor jeg holder særligt af stemningen, som lige den bog frembringer i mig. Det er faktisk en sand luksus at give sig lov til bare at ligge på sofaen, uden at føle det trækker for at komme ud i solen.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.