

Lørdag 14. februar sender DR1 årets danske Melodi Grand Prix direke fra Arena Nord i Frederikshavn. Her skal otte kunstnere kæmpe om at få lov til at repræsentere de rød-hvide farver ved Eurovision og forhåbentlig nå finalen 16. maj i Wien. Værterne bliver tv- og radiovært Sara Bro og skuespiller Alex Høgh Andersen. Landets Melodi Grand Prix-ekspert nummer 1, journalist Ole Tøpholm, har også haft en finger med i spillet og blandt andet været med til at sammensætte juryen.
Hvad skal der i dine øjne til for, at Danmark igen vinder Eurovision?
– Det handler om at tænke ungt. Og selv om nogle synes, Melodi Grand Prix’et var bedre i gamle dage, da Birthe Kjær og Kirsten & Søren var stjernerne, må vi se i øjnene, at 80’er-stilen ikke vender tilbage, og at kodeordet er ungdom. Men grøften mellem generationerne var der allerede i min barndom, hvor Grand Prix-showet også var udskældt og blev blev betegnet som dårlig smag. Musikken skal afspejle tidens toner. Og så betyder det mindre, om vi har at gøre med et tempofyldt nummer eller en stille ballade, eller om solisten er 18 eller 32 år gammel.

Har sceneshow og humor også stor betydning?
– Ja, og måske kan man sige, at Danmarks udfordring er, at vi er pæne i udtrykket. Vi har mere fokus på musik end på show, men i en tid domineret af sociale medier har folk vænnet sig til, at der også skal ske noget visuelt på scenen. Med hensyn til humor er det selvfølgelig forskelligt fra land til land, hvad folk griner ad. Men det er også svært at komme i tanker om danske kunstnere, der kan kombinere ørehængende omkvæd med humor. Sverige gjorde det sidste år, da de stillede gruppen KAJ op. Men svenskerne kan jo i det hele taget noget med musik. De har været dominerende lige siden ABBA-tiden, og de er gode til at holde sig varme og aflure tidens tendenser.
Hvem inspirerer dig?

– Jeg voksede op i 1980’erne i Silkeborg, hvor man kun kunne se DR. Og jeg syntes, en stor del af sendefladen var meget brun i kuløren og lidt kedelig. Men indimellem tonede Jørgen de Mylius frem med programmer som ”Eldorado”, og en gang om året var han vært for Melodi Grand Prix’et. I de programmer var der straks mere fart over feltet med laserlys og swimmingpool på scenen. I mine teenageår var jeg meget optaget af, hvordan Jørgen kommenterede Eurovision. Han var en enorm inspiration. Men jeg var samtidig et underligt barn, der altid skulle se TV-Avisen med Georg Metz, Poul Jørgensen og andre af datidens ikoner. Den dag i dag elsker jeg at se de gamle udsendelser, som er klippet i et markant langsommere tempo end det, vi har vænnet os til. Jeg prøvede også at lytte til Kim Schumachers musikprogrammer, men faldt aldrig rigtigt for det. Det gik nok lidt for stærkt. Jeg var også typen, der skrev og ringede ind til radioprogrammerne og ønskede musik. Som journalist har jeg altid forsøgt at blande det bedste fra to verdener og beskæftige mig med både nyhedsjournalistik og musikprogrammer.
Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Min første dag på Radioavisen i 2003 var noget helt særligt. Det var også fantastisk at mærke historiens vingesus, da jeg i 2004 dækkede det kongelige bryllup mellem Frederik og Mary. Og så var jeg ikke mindst så heldig at være kommentator på Eurovision i 2013, da Danmark vandt med solisten Emmelie de Forest og sangen ”Only Teardrops”. Det er jo med Melodi Grand Prix fuldstændig som med fodbold: det er sjovest, når det går godt. Der har været mange nedture siden, og jeg kunne virkelig godt tænke mig snart at opleve en ny dansk sejr. Vi trænger efterhånden i den grad til noget fest og glæde.

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.