Lone Nygaard er mor til ni dejlige børn

Da Victor og Simon blev placeret i samme klasse i Højmark Skole, vidste de ikke, at de snart skulle blive papbrødre – og det var måske meget godt, for det kan være svært at forstå de voksnes verden.

Victors far, Kaj, havde nemlig været venner med Simons mor, Lone, da de begge var 18 år og en del af den samme gruppe unge inde i Ringkøbing. Dengang var Lone lidt varm på den smarte Kaj med det lange, lyse hår og den seje motorcykel, men det var han ikke rigtig parat til dengang. Der skulle gå omtrent 20 år, før Lone alligevel fik sin vilje.

I dag er 44-årige Lone Terp Nygaard mor og bonusmor til ni børn. Hun er selv biologisk mor til de fire, de næste to tog den nye mand, Kaj, med sig – og de sidste tre kom med flyet fra USA i sommer. Lone har både hus- og hjerterum i huset i Lem ved Ringkøbing, og derfor har hendes grandkusine, Bente Madsen, bedt om, at Lone skulle modtage Familie Journals julekurv.

Alene med fire børn

Kaj var maskinarbejder som ung, og han var en fyr med ild et vist sted. Der skulle ske noget, hvor Kaj var. Han fik to børn, Victor og Tobias, sammen med sin kæreste dengang. Lone arbejdede som CNC-operatør, hun og manden fik fire børn, men hendes liv blev ikke, som hun havde forestillet sig.

– Vi fik først Simon og Laura, og så blev Kathrine født. Hun var en dejlig stor pige på 4.400 gram. I starten kunne vi ikke se, at der var noget galt. Da Kathrine så ikke voksede inden for de første par måneder, blev hun undersøgt. Det viste sig, at hun er født væksthæmmet (sygdommen er medfødt og hedder achondroplasi eller dværgvækst. red), siger Lone.

Kathrine blev rigtig tit syg. Hun er opereret i kraniets nakkehul, der var meget forsnævret. Uden den operation ville hun ikke have overlevet. Hun har mange gange døjet med åndedrætsproblemer og lungebetændelser, så hun skulle i flere år overvåges af en sygeplejerske om natten.

Lone og hendes mand kæmpede for at være der for alle børnene. Lone var tit indlagt på hospitalet sammen med Kathrine, og hverdagene sled på familien og ægteskabet. De fik endnu et barn, Mathilde, og da hun blev født i 2010, forlod Lones mand familien.

Så stod Lone tilbage med fire børn på 10, 6 og 2 år og en tre uger gammel Mathilde. Hvad gør man så? Hvis man er Lone, retter man ryggen, tager sig af sine børn og får det hele til at gå. Hvad skulle hun ellers? som hun siger.

Drengene blev venner

Imens var Kajs ægteskab heller ikke gået så godt, som han havde håbet. Hans kone havde forladt ham sammen med Victor og Tobias. Hun var flyttet til Sjælland, og hun var fast besluttet på at begynde et nyt liv. Det betød også, at Kaj ikke skulle regne med at se alt for meget til sine børn, meddelte hun. Og så gav Kaj op. Han købte en billet til Wisconsin i USA i 2008. Nu ville han udleve sin drengedrøm om at komme til det store udland – og her blev han de næste år, dog med flere besøg hjemme i Danmark, indtil han dukkede op i Vestjylland en dag først på året i 2011.

– Mine to drenges mor var pludselig død. Jeg havde haft kontakt med drengene i alle årene, og nu skulle de så hjem til mig. Det var selvfølgelig forfærdeligt, at de havde mistet deres mor, men for mig var det en stor glæde at få mine drenge tilbage, siger Kaj.

Og så kom der tre til

Drengene kom i skole, og en dag sad Simon og Victor pludselig i samme klasse – og dermed begynder kærlighedshistorien.

– Simon legede med Victor hjemme hos os, og så blev det naturligt at invitere Kaj ind på en kop kaffe, når han hentede sin dreng igen. Vi havde hørt nyt om hinanden gennem fælles venner, så der var ikke så meget at fortælle om og forklare. Det var bare, som om vores venskab og vores snak begyndte der, hvor vi havde sluppet den, dengang vi blev gift med hver sin kæreste, siger Lone.

En dag blev eftermiddagskaffen til en familiepizza, og lidt senere blev Lones børneflok udvidet med Kajs to drenge. Men det allerførste, de gjorde, var at lave en fælles aftale:

– Betingelsen for, at vi blev kærester, var, at ingen af os skulle komme og sige, at nu ville vi også gerne have børn sammen. Det var vi enige om, siger Lone.

Det er temmelig heldigt, at Lone er glad for børn, for med i pakken var der faktisk tre børn mere. Mens Kaj havde boet i USA, havde han fået tre små drenge: Tvillingerne Oliver og Theodor, kaldet Teddy, og William. De boede hos deres mor i USA, og det skulle de sådan set blive ved med. Men livet som enlig mor i USA er ikke nemt. Drengenes mor arbejder som sygeplejerske, men kunne pludselig ikke beholde sit hus. Drengene havde hele tiden været i kontakt med deres far, Kaj, og han fik nu en god idé: Lone og han skulle rejse over og besøge hans drenge, så de to kvinder også kunne møde hinanden. På den tur sidste år blev det aftalt, at drengene skulle flytte til Danmark og bo her et år, så de kunne lære deres far og hans familie at kende – og så deres mor kunne få tid og ro til at stable sit liv på benene igen.

Ja til hele pakken

Derfor hoppede tre små drenge af flyveren i Danmark for et par måneder siden, og dermed er Lone blevet mor til ni.

Lone og Kaj er ikke rige. Kaj har læst videre til ingeniør og har fået arbejde i nærheden. Desværre er Lone blevet arbejdsløs og er lige nu i praktik som pædagogmedhjælper i en børnehave – en stilling, som hun burde være selvskrevet til med den store erfaring, hun har med børn.

Når man betragter familien Nygaard udefra, ser det ud, som om det kan være et hårdt liv. Et handicappet barn, der skal hjælpes mange gange om dagen, tre nye børn, der skal lære, hvad det vil sige at bo i en dansk familie, og to børneflokke, der skal leve sammen. Men det er ikke hårdt, siger forældrene til de dejlige, sjove og kvikke børn, der holder sammen.

– Jeg synes, det er det hele værd. Når Kaj kommer ind ad døren, får jeg stadig et sug i maven. Han er mit livs kærlighed. Børnene er en del af ham, så det kan man ikke skille ad. Da jeg sagde ja til Kaj, sagde jeg ja til hele pakken – og det er og har altid været det hele værd, siger Lone.