Bogøs Pris

Tekst: Chr. Bogø / Mel.: Den slemme måne

Bogø, du lille men dejlige ø,
jeg ved, at du ejer en charme.
Kirken den knejser så højt i sky,
ærligt du hævder dit vundne ry,
her er det herligt at søge ly
borte fra storstadens larme.
Fredfyldte plet, hvor min barndomstid
hensvandt så stille og blid.
Bogø, oh, ved minder bindes du til mig,
Bogø, aldrig svinder min kærlighed til dig.

Se, når aftensolen går ned,
og kirkeklokkerne ringer,
hele naturen den ånder fred,
intet skønnere sted jeg ved,
og hist derovre ved skovens led,
en solsort sin takkesang bringer,
medens de teglklædre tage
her lyser i solnedgangsskær.
Bogø, oh, ved minder bindes du til mig.
Bogø, aldrig svinder min kærlighed til dig.

Hvorhen i verden jeg end drager frem,
altid jeg længes tilbage,
hen til den plet, hvor mit barndomshjem
ligger i ly under linde gemt,
tusinde minder for mig drager frem
om alle de solfyldte dage,
altid i mindet du er mig nær,
Bogø, dig har jeg så kær.
Bogø, oh, ved minder bindes du til mig,
Bogø, aldrig svinder min kærlighed til dig.

Indsendt af Helle Olsen, Odsherred

Se også:
Sange fra de danske øer