Min mand gider aldrig noget. Han gider ikke se venner, han gider ikke gå ud i byen og opleve noget, han vil ikke med til koncert, i teatret eller på ferie, han vil ikke have gæster – tro mig, jeg har prøvet alt, og nej, han har ikke en depression. Han har det glimrende. Han gider bare ikke så meget andet end at gå og nusse derhjemme.
Vi har været gift i snart 10 år, og jeg føler, at mit sociale liv langsomt forsvinder. I begyndelsen af vores ægteskab gad han alt muligt, men det er jo snart mange år siden.
Han har også mange gode sider. Han er en rigtig god far for vores børn, han er huslig og ordner mange ting herhjemme. Han elsker at gå og pudse vores rede og gøre tingene grundigt og godt. Og det er åbenbart nok for ham.
Jeg vil have noget mere fest og spontanitet i mit liv. Hvordan synes du, jeg skal takle de tanker, jeg går med?
Er jeg bare en egotripper?
Måske Egotripperen
Kære Måske Egotripperen.
Du er vel ikke en egotripper, fordi du er opmærksom på dine egne behov? Det er ganske udmærket at vide, hvad der gør en glad i livet.
Det virker, som om din mand er langt bedre til at definere sine behov og leve efter dem. Det er helt i orden, du gør det samme.
Skal man så splitte op og gå hver sin vej, fordi behovene er forskellige? Nej, det mener jeg faktisk ikke, man behøver.
Jeg tror, I har en del til fælles også. I har børnene, I har et dejligt hjem, og I har den trygge rede. Det er nogle gode og vigtige ting.
Jeg kan godt forstå, du gerne vil have din mand mere ud, og jeg synes også, han skal tage med dig indimellem, men jeg tror, du skal slippe tanken om at lave alt for meget om på ham.
Er det muligt, du kan tage af sted uden ham? Ville du blive lige så glad, hvis du kom ud og hørte musik, så teater og mødtes med venner, hvis du gjorde det alene?
Jeg har aldrig forstået, at man skal gøre alting synkront, bare fordi man er et par. Jeg ved godt, det er dejligt at have oplevelser sammen, men det er da også skønt at opleve noget hver for sig og så have noget at fortælle om.
Du beskriver en mand, der har rigtig mange gode sider, og så har han altså også nogle mangler, det har alle. Intet menneske kan opfylde alle ens behov.
Kan du bruge noget tid på at fokusere på alt det, han gør, i stedet for alt det, han ikke gør? Det er ikke for at svare dig flabet, jeg mener det faktisk, for indimellem stirrer vi os blinde på det, der ikke virker og overser fuldstændig det, der duer.
Jeg synes, du i en periode skal prøve at se, om du kan finde tilfredsstillelse i at tage ud af huset selv og så måske foreslå, at I en gang om måneden gør noget sammen. Det må han kunne overskue, og så bruger du den næste tid på at tænke på de gode ting i stedet for de dårlige.
Rigtigt mange oplever, at parforholdet bliver lidt mere sat og kedeligt efter 10 år, men her må du selv på banen og gøre det, der gør dig glad. Du skal ikke bare vente på, at det skal komme fra ham.
Kærlig hilsen Puk.
