Der brænder en ild

Søndag, 18. marts 2012
af Johan Isbrand
Morten Korch-filmen, som du kan købe fra den 26. marts til og med 1. april, var tæt på at blive den første Morten Korch-historie, der fandt vej til lærredet

Korch-fans vil huske filmen som den, hvor Martin (Poul Reichhardt) forærer Martha (Astrid Villaume) en grønlandsk perlekrave. Den med mappen, der er gemt i sofaens armlæn. Og den med sangene "Hej kammerater" og "Når der er lørdagsbal på kroen".
Centralt i historien står det trekantsdrama, der spirer frem, da Martin vender hjem efter ni år i Grønland og Canada og møder sin ungdomskæreste, Martha, hvilket får jalousien til at rumstere i hendes nuværende mand, Just (William Rosenberg).

SÅDAN FÅR DU FILMEN

Fra mandag den 26. marts til og med den 1. april kan du tilkøbe "Der brænder en ild" med Familie Journal.
Dvd'erne koster 43 kr. stykket, når de købes sammen med bladet. Den samlede pris for blad og dvd er dermed 72,95 kr.

Mærkelige mysterier
Han har overtaget gården Lunehøj efter sin stedfar, gamle Nisted. Men dennes søn af første ægteskab, Bent (Jørn Jeppesen) og hans kone Abelone (Marie Brink) vil have fingre i den gamle slægtsgård, og med et pantebrev på 40.000 kroner i hånden forlanger de Lunehøj sat på tvangsauktion.
Oveni er der mysteriet om den førnævnte, forsvundne mappe, der siges at indeholde vigtige papirer og måske endda penge, der har tilhørt den afdøde Nisted. Her kommer et par festlige herrer til at spille en vis rolle i løsningen af problemerne: Brødrene Ole og Nik.

Sejrer kærligheden?

Som altid i Korchs historier er kærligheden imidlertid hovedtemaet, og her er der mange ender, der skal nå sammen, hvis fortællingen skal ende lykkeligt. Vil man se, hvordan det hele falder ud, må man dog se filmen.

Kender du din Korch?