Fra overvægtig til fotomodel

Mandag, 3. november 2008
af Greta Johannsen
Boje Danielsen i Odense regnede med at dø af sin overvægt. For han vejede 132 kilo, og helbredet ville ikke mere. Han havde kun et valg: Operation. I dag er han endelig en slank og lykkelig mand.
Foto: Torkel Dyrting
Foto: Torkel Dyrting

Boje var allermest bange for at ende som sin far. Han var en stor og kraftig mand, som døde af dårligt hjerte, da han var 51 år. Det tænkte Boje Danielsen meget på for små tre år siden. Da var han 48 år og vejede 132 kilo.

Operation var eneste udvej
I dag vejer Boje 86 kilo. Han er endelig blevet en lykkelig og flot mand.
- At være så fed, som jeg var, er en kronisk sygdom, og jeg har været på masser af kure, men hver eneste gang faldt jeg i, og hver eneste gang hadede jeg mig selv lidt mere. Min kæreste, Jan, støttede og hjalp mig, men hans ord om, at jeg var god nok trængte ikke ind. En aften, så vi et program om fedmeoperationer, og jeg vidste, at det var min eneste udvej. Jeg fik en gastrisk bypassoperation den 24. april 2006 og betalte den selv, for nu havde jeg besluttet mig, fortæller Boje.

Følte sig uelsket
Bojes problemer begyndte allerede, da han var en lille dreng. Hans mor døde, da han var seks år. To år efter giftede hans far sig med moderens søster, og Boje fik senere to små søskende. Det skulle være en ny lykkelig familie, men Boje følte ikke, at faderen elskede ham og maden blev en trøst.
- Jeg blev en tyk lille dreng, og i skolen blev jeg et nemt offer for drillerier. Jeg trak mig væk fra flokken og holdt mig for mig selv, for jeg følte efterhånden, at jeg slet ikke passede ind nogen steder, siger Boje.

Selvtillid i stedet for trøstespisning
I 2001 mødte Boje sin nuværende kæreste, Jan. En mand, der kunne give Boje den ro og tryghed, han trængte til, men han kunne ikke fjerne Bojes selvhad. Det forsvandt først som et trylleslag med operationen. Siden har Boje både skiftet job og er startet som fotomodel i et bureau, samt brugt en middelsvær formue på tøj. - Maden interesserer mig simpelt hen ikke på samme måde som før. Jeg har fået selvtillid og glæde i stedet. Nu er jeg 52 år, og jeg har aldrig haft det bedre, så jeg ligner ikke min far. Heldigvis.

Læs om slankeklubben, der gav pote:
Mozart tabte sig også