Den dag, Anette gav Henning sit ja og lovede at leve sammen med ham i medgang og i modgang, tænkte de begge nok mest på medgangen. Det unge par ønskede sig mange børn, så glæden var stor, da Anette blev gravid. Men under graviditeten opdagede lægerne, at Anette havde en medfødt nyresygdom. Derfor blev børneflokken kun til ét ønskebarn: sønnen Tommy på i dag 24 år.
Fra dialyse til hæmodialyse
- Fødslen blev sat i gang fire uger før termin, så Tommy vejede kun 2.620 gram, husker Anette tydeligt. De første år levede Anette nogenlunde med sin nyresygdom. Men for ti år siden begyndte hendes nyrer at arbejde endnu dårligere. I første omgang blev løsningen dialyse. Anette fik opereret en slange ind i bughulen, og gennem den koblede hun sig hver nat til den maskine, som rensede blodet. Behandlingen betød også en summende maskine ved siden af sengen. Til sidst var dialysen gennem bughinden ikke længere nok, og Anette kom i den nok mere kendte hæmodialyse.
Nyrerne
Nyrerne sørger sammen med leveren for at skille kroppen af med affaldsstoffer og fremmede stoffer, regulerer balancen mellem salt, vand og syre samt danner forskellige hormoner. I 2007 var 2.704 mennesker herhjemme i dialysebehandling, mens 1.854 personer havde fået transplanteret en nyre. Samme år fik 113 nyrepatienter en ny nyre fra en afdød donor, mens 57 fik fra en levende - heraf fik de 12 fra en donor, de ikke er i familie med. Der er egentlig ingen grænser for, hvor længe en transplanteret nyre kan fungere. Her i landet blev de første nyretransplantationer lavet i slutningen af 1960'erne, og nogle af disse patienters nyrer arbejder fortsat. Bedste resultater giver transplantationer mellem nært beslægtede.
Nyt håb
Da lægerne fandt ud af, at man kunne transplantere en nyre fra en donor, som ikke havde samme blodtype som den, der skulle modtage nyren, fattede parret nyt håb. Henning ville give Anette hans ene nyre, hvis den kunne bruges - og det kunne den! Den 26. maj 2008 blev Anette og Henning indlagt på Odense Universitetshospital for at blive opereret dagen efter.
Men tre måneder efter blev Anette dårlig igen. Det viste sig, at de mange år med posedialysen havde skadet hendes tarme. Hun var indlagt ni uger og endte med at veje bare 40 kilo.
- Jeg var ved at gå ned. Jeg ringede til sekretæren på afdelingen og sagde, at jeg var nødt til at have krisehjælp. For uanset hvor stor og stærk jeg var, kunne jeg slet ikke holde det ud, indrømmer Henning.
Fik friheden igen
- Da vi blev transplanteret, lovede jeg Anette en jordomrejse. Men nu starter vi med en tur på Rhinen, fortæller Henning. Anette og Henning fejrede sølvbryllup i maj i år. Anette havde sin brudekjole på igen, denne gang med en sølvsløjfe. Og Henning holdt naturligvis en tale til sin sølvbrud, som gjorde mange af gæsternes øjne fugtige i øjenkrogene:
- Vi har fået et helt nyt liv, så denne dag er som en ny bryllupsdag. For nu begynder 25 nye, gode år. Vi har fået friheden og livet igen, siger Henning.
Af Jeannette Refstrup
Kilde: Nyreforeningen og sundhed.dk
Læs også:
Socialhund hjælper Sarah
