Tre børn kan spise utrolig mange walesboller. Men Asger, Eline og Nicoline kan alligevel ikke følge med mormor og farmor Jonna, som rutineret strør endnu flere kager ud på endnu flere fade, for de små skal da sandelig have det godt, når de nu kommer på besøg. Sådan er det bare hos Jonna og Jack Hansen i Humble på Langeland. Det kan ikke diskuteres.
For fem år siden fik Jonna Den Kongelige Belønningsmedalje for 40 års tro tjeneste i Brugsen i Rudkøbing, og for kort tid siden fik hun en anden belønning, der er mindst lige så meget værd i hendes øjne: Hendes ene barnebarn, Nicoline, indstillede hende til at blive Danmarks Superbedste i Børneulykkesfondens konkurrence.
Det blev til en flot andenplads, men børnene er ikke helt kommet sig over det uretfærdige i den afgørelse, for i deres verden er Jonna den absolut bedste farmor og mormor, de kan forestille sig. Hun burde faktisk få endnu en belønningsmedalje for sin måde at være bedste på, synes børnene.
Hun siger aldrig nej, og hun laver verdens bedste mad, er børnene enige om, så hvad er der at være utilfreds med? For Asger og Eline er Jonna den bedste mormor, for Nicoline og Clara er Jonna den bedste farmor. Og Jack er ikke uenig med sine børnebørn, selv om ordet nej findes i hans mund – dog ikke ret længe ad gangen.
Læs også: Jørgen hjælper sin demente kone: Kærligheden er kun blevet større
Syg lillesøster
For de to bedsteforældre er børnebørnene virkelig livets dessert, men derfor var det alligevel hårdt pludselig at gå på pension, synes Jonna.
– Jeg elskede mit job i Brugsen i Rudkøbing, siger hun.
– Jeg stod i kiosken og kendte de fleste kunder, så jeg fik en snak med utrolig mange mennesker hver dag. Jeg nåede at være i Brugsen i 40 år, men så blev min mand syg, og samtidig syntes jeg, at jeg gerne ville være noget mere for vores børnebørn, så jeg besluttede mig for at gå på efterløn, da jeg fyldte 60 år.
Da Jonna vendte ryggen til Brugsen og kom hjem til familien, var Asger 6 år, og Eline 4 år. Nicoline var 7 år, og lille Clara var 3 år, og netop Clara havde forandret hele familien.
Nicoline og hendes familie havde glædet sig til at få en lillesøster, men det skulle vise sig, at Clara ikke var, som de havde forestillet sig. Hendes forældre fornemmede hurtigt, at der var noget galt, og så begyndte en masse undersøgelser.
Det viste sig, at Clara har en sjælden genfejl, der medfører en epilepsi, som er svær at behandle, så hun sidder i kørestol og svarer udviklingsmæssigt til et barn på 4 måneder. Nicoline har hele tiden været den bedste storesøster, man kan forstille sig, men der var også dage, hvor hun følte, at der næsten ikke var plads til hende, fordi forældrene havde så travlt med at gøre det bedste for deres yngste.
Derfor er det heldigt, at der i familien er bedsteforældre, for Nicoline, som altid havde elsket sin farmor og farfar, blev nu for alvor farmors pige. Hos farmor og farfar i Humble var der ro og tid til at høre, hvad Nicoline havde oplevet i skolen, og så er Nicoline også sikker på, at farmors mad bare er den bedste.
Af den grund er det også heldigt, at alle børnebørnene bor i nærheden af deres bedsteforældre, for så er der aldrig langt at gå, når middagsmaden hjemme hos mor og far ikke er så interessant.
Læs også: Lonnie kåret som Danmarks bedste bedste
Som en hvirvelvind
Faktisk er der en uudtalt konkurrence mellem børnebørnene om, hvem der kommer mest på besøg. For selv om det er fristende at sidde hos farmor og farfar hver dag, er der både skole, venner og sport, der skal passes, men så kan man måske være så heldig, at Jonna og Jack også gerne kører børnebørnene til deres aktiviteter, hvis det kan passes ind.
Nicoline og hendes fætter, Asger, går i samme 5. klasse, mens Asgers lillesøster, Eline, går i
2. klasse, og mindst tre gange om ugen er de hjemme hos Jonna og Jack. Og fordi børnene da skal have det godt, som Jonna siger, bliver ovnen aldrig kold. Der er altid nogle nye kager på vej, så hun er ikke nået til at slappe af på sine ”gamle dage”, og det kommer nok heller ikke til at ske foreløbig, mener Jack.
– Vores vækkeur er sat til klokken 5.50 hver dag, og tit kommer børnebørnene klokken halv syv for at spise morgenmad med os, inden de skal i skole. Så er dagen jo i gang, fortæller Jack, som også lige skulle vænne sig til sit nye liv som pensionist.
– Jeg nåede at få Fortjenstmedaljen i Sølv for tro tjeneste hos kommunen, inden jeg blev syg med hjerteproblemer. Jeg blev opereret, og bagefter var det slut med at arbejde. Jeg kan ikke tåle så meget fysisk arbejde mere, men Jonna har jo en fantastisk energi, så hun er som en hvirvelvind over det hele, siger Jack.
Han hentyder hermed til stuerne, hvor alt er på sin rette plads, og haven, hvor ikke et græsstrå tør vende den forkerte vej. Jonna har dog et stort blødt punkt: Børnebørnene. Dem skal der altid være plads til, også selv om den slags yngre mennesker kan finde på at rode.
Læs også: Ebba har 17 børnebørn: Bedste er noget helt særligt
Nicolines brev
Det allerbedste ved Jonna er, at hun er god at snakke med, synes Nicoline. Når det er svært derhjemme, fordi lillesøster pludselig skal på sygehuset, eller når Nicoline bliver ked af noget, som hun ikke synes, hun kan snakke med sine forældre om, så er det farmor, som lægger øre til.
Sommetider er det også bare rart at komme på besøg og spille kort eller se tv sammen – både Jonna og Nicoline har en svaghed for ”Badehotellet”.
Men det er ikke alt, Jonna ved. Hun vidste for eksempel ikke, at Nicoline en dag tilfældigvis så, at der fandtes en konkurrence om at kåre Danmarks Superbedste. Nicoline tænkte ikke længe over det, men satte sig ved computeren og skrev om den bedste bedste i verden, og det var jo selvklart Jonna.
Det brev endte med, at Nicoline og hendes farmor og alle de andre i familien rejste til København og fik en dejlig dag i Tivoli, hvor Jonna var en af de tre nominerede bedstemødre. Jonna blev som nævnt en ærefuld nummer to, men den allerstørste gave var Nicolines smukke ord til sin farmor, synes Jonna.
– Vi elsker jo vores børnebørn over alt på jorden, og det behøver vi ikke at få præmier for. Det største i verden er at gøre en forskel for børnene, at mærke, at de holder af os, og at vi betyder noget for dem. Mine egne forældre var en stor hjælp for os, da vi var unge forældre, og det er bare det, jeg gerne vil give videre. At vi skal hjælpe hinanden i en familie, siger Jonna og har nu ikke tid til mere snak.
Børnebørnene skal spise med i dag, og som reglen er i hjemmet hos Jonna og Jack i Humble, så bestemmer børnene, hvad de vil have til aftensmad: Asger vil gerne have en rejemad, Eline skal have en dansk bøf, og Nicoline skal have spareribs.
Jo, der er meget at se til for børnenes bedste bedste.
