Husker du 1970?

Onsdag, 6. april 2011
af Redaktionen
Verdensbanken, Thylejren, Riddersalen og Pippi var alle brikker i det farverige puslespil, som hed 1970. Og om det år handler næste uges ”Husker du...”- dvd. Indtil da kan du nyde lidt herligheder fra Familie Journal samme år

I 1970 kan danskerne for første gang se Pippi Langstrømpes røde fletnin¬ger og vicevært Meyers bru¬ne alpehue i farver. Men de 30.000 heldige, der havde apparatet til det, må også betale farve-tv-licens. Farve¬rig er også den trup med Jytte Abildstrøm i spidsen, som genetablerer Riddersa¬len som teater. Stykkerne er ren skæg og ballade helt uden de politiske budskaber, der præger næsten alt andet i tiden.

Demonstrationer og lancier
Verdensbankens årsmøde i København afføder demon¬strationer og optøjer af hidtil uset, voldsom art. Demon¬stranternes erklærede fjende er "det imperialistiske USA". Andre unge ytrer og udfolder sig mere fredeligt: De flytter i kollektiver, og en stor grup¬pe går så vidt i deres søgen efter en alternativ levevis, at de etablerer Thylejren i Nordjylland. Endelig er der dem, der holder fast i gamle traditioner og holder lancier-fester med balkort.

Musik med mening
Samme spændvidde afspejler sig i tidens toner: Trille synger den kon¬troversielle vise "Øjet" på tv og skaffer DR en ankla¬ge for blasfemi på halsen. Peter Belli kommenterer ti¬dens renoveringer i "Bliv væk fra vort kvarter". Og en kernefamilie fra Hobro med efternavnet Andersen og lil¬le, fireårige Bo i front opfor¬drer til fred og tolerance med landeplagen "Jeg har set en rigtig neger¬mand".

Start din dvd-samling nu
Gennem i alt 20 uger giver Fami¬lie Journal i samarbejde med DR læserne mulighed for at opleve eller genopleve vores nyere historie: "Husker du…" er 20 medrivende dvd'er, der med baggrund i DR's store arkiv viser en perlerække af dokumentariske, sjove og underfundige klip fra ind- og udland i 1960'erne og 1970'erne: Dvd'erne, som hver dækker et historisk år, koster 43 kroner stykket.

Af: Johan Isbrand

Se her, hvad der prægede Familie Journals sider i 1970: