Jul på dyreinternatet

Juledag – og kun den ene dag om året – kan dyrene udtrykke sig på menneskesprog ifølge gammel overtro. Den dag kan katten Kurt fortælle, at det er surt at hedde Kurt, når man har mistet sin ejer og er blevet hjemløs i Køge. Det gode er, at Kurt blev indleveret til Roskilde Dyreinternat, og her holdt han jul sidste år sammen med en hel masse andre dyr, der også havde brug for et nyt hjem. I år er der endnu flere dyr, der skal holde jul på dyreinternatet. I Roskilde har de netop nu fået 25 labradorhunde ind, der blev fundet i et sommerhus. De var vanrøgtede og udsultede. Nu er de kommet i gode hænder, for der er masser af mennesker der holder af dyr på dyreinternatet. Det er både et sted, hvor ganske almindelige dyr, der er blevet tilovers i en menneskeverden, bliver afleveret, og et sted, hvor syge dyr bliver behandlet. Udefra ligner det et ganske almindeligt hus i Roskilde, men indeni fungerer det som Noahs Ark med et hav af forskellige dyr, der aldrig burde kunne leve sammen. Læs også om bosniske gadehunde Her er godt nok ingen lam eller løver, der græsser ved siden af hinanden, men der er kæmpehunde, småbitte killinger, forrevne hankatte og kaniner med spræl i, alle sammen er de endt her i Roskilde, fordi vi mennesker skulle noget andet. Og især op til jul skal vi noget andet – men så er det godt, det også bliver jul på dyreinternatet. Lillejuleaften er der lidt ekstra godt i madskålene, hundene får et godt ben, kattene lidt ekstra godbidder eller nyt, smart legetøj, og gnaverne alt det hø og halm, de måtte ønske sig. Det sørger medarbejderne for.

Lady på besøg

Det er en arbejdsplads, hvor man ikke er ren i tøjet, når man går hjem. Desuden kræver det også, at man er fuldstændig vild med dyr – men ikke så meget, at man tager alle dyrene med hjem selv. Carina arbejder på internatet, og hendes hund, Lady, er nærmest selv blevet en medarbejder: Hun har sin egen kurv her på internatet, og engang var hun selv en hjemløs hund, inden Carina tog hende med hjem og gjorde hende til en familiehund. Nu kommer Lady så på besøg på internatet, når hendes mor er på arbejde. Julen er stille og rolig, men nytåret er noget ganske andet. Dagen før bliver alle vinduer dækket til, så dyrene ikke skal blive bange for fyrværkeriet, og så bliver der tændt for musikken i radioen, så dyrene ikke skal tænke på alt det skrækkelige, der foregår lige derude foran vinduerne.

En stor hund

Et dyreinternat er dyrenes hjem, og nogle bor her længere end andre. Det er nemt at få et nyt hjem, når man er en lille, stribet killing – det er noget andet, når man er en helt sort, voksen kat og ikke længere ser nuttet ud. Sådan er det også med hunde – sorte hunde er også sværere afsætte. Heller ikke Steen Bach har nemt ved at finde et nyt hjem. Han er nu ellers både lys i pelsen og af god familie, han er bare så stor en hund, at han meget nemt kan spise en familie ud af huset. Nogle mennesker kan også blive bange for en hund, der er så stor, at den selv kan snuppe maden på køkkenbordet. De ved jo ikke, at Sten Bach indeni er en ganske lille hund, der gerne vil sidde på skødet og er bange for kameraer. Se en herlig kat

Den bedste julegave

Det koster penge at have dyr. Mange af dyrene, der bliver afleveret, er endt her, fordi deres familier ikke længere kunne overskue at give dem den mad og de dyrlægebesøg, en hund eller kat har brug for. Mange gange om året står der en kasse med killinger eller kaniner i bur foran døren. Måske er vi blevet et ”køb og smid væk-samfund”, også når det gælder de kæledyr, vi selv anskaffer os?