Julevagabond: Her er så meget kærlighed og varme

Søndag, 24. december 2017
af Mai Christensen, Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Til daglig er Michael Nørrelund journalist, men i december har han byttet skrivebord og computer ud med landevej og barnevogn. Han er draget afsted som julevagabond for at teste julestemningen i Syd- og Sønderjylland, mens han fortæller gode historier fra landevejen.
Michael er julevagabond i december

”Du kan bare ringe på.” Sms’en tikker ind, mens vi stadig sidder i bilen og kigger på det store hus i Marstrup ved Haderslev. Kort efter ruller porten til garagen op og afslører, hvad der gemmer sig bag den: En mand er i fuld gang med at pakke en barnevogn, der er så orange, at det skærer lidt i øjnene. Den fyldes hverken med bleer eller pusleudstyr – tværtimod er den stoppet til randen med sovepose, hængekøje, skiftetøj og computerudstyr. Manden er 32-årige Michael Nørrelund. Til daglig er han journalist, og for andet år i træk drager han ud på de syd- og sønderjyske veje i december for at teste julestemningen. Det betyder også at flytte ind hos vildtfremmede mennesker. I nat var det Britta og Christoffer med børnene Christian på 3 år og Caroline på 5, der bød indenfor.

Læs også: Ole ser guldet på gaden

Julevagabond med Doktor Nielsen

Med barnevognen fuld af udstyr går turen fra Marstrup mod honningkagernes hjemby, Christiansfeld – med tryk på Christian. Sådan siger man nemlig her. Og det er ikke bare udtalelsen af bynavne, der er faste rammer for. Michael har opsat et stramt sæt regler, der skal overholdes hver dag til og med juleaften: Fem historier skal fortælles i radioen, og hver dag inden kl. 18.00 skal han have fundet en varm seng at sove i. Der er ingen kære mor, ellers skal han nemlig overnatte i den medbragte hængekøje. Han vil leve som landevejsridder og må hverken have mad eller penge med på turen.

– Der var en gammel dame i Løjt i går, der kom og lagde en 50’er i kanden og sagde, at så var der til turen, siger han og peger på den orange miniudgave af Madam Blå, der hænger ned fra barnevognen.

Hun er ikke den første, der tror, at Michael er en ægte landevejsridder. Alligevel er han efterhånden blevet lidt af en kendis her på egnen. Efter en håndfuld kilometer med åbent land til begge sider, begynder folk at trykke hornet i bund, når de passerer den orange barnevogn. Og ud af det blå vender en lille, sort bil rundt på vejen, holder ind til siden og vinduet rulles hurtigt ned.

– Den er til dig! En kvinde med grå stænk i toppen langer en flaske Doktor Nielsen-bitter ud ad bilvinduet. Den skal han have med, for han må endelig ikke fryse i decemberkulden, som han kommer gående der på den mørke asfalt. Folk holder øje og passer på ham

Den der julestemning

Med en bitter i lasten og det ene ben foran det andet går turen videre mod centrum af Haderslev. Gaderne er snetomme, og himlen er skyfri, og spejder man efter julestemning lige her, er den stærke drik umiddelbart det nærmeste, vi kommer det. Der er heller ikke hverken nissehue på toppen af Michaels brune hår eller lidt gran på kalechen. Og det er helt bevidst.

– Derhjemme er jeg ikke i julestemning, men her er der så meget julestemning og varme, siger han og hiver en velvoksen æske med chokoladeskildpadder frem. Det er ikke uden grund, han ikke tabte sig sidste december, og at han nok heller ikke vil se pilen på badevægten gå ned i år: Han får slik og kage foræret i store mængder – vi er jo trods alt tæt på grænsen.

Læs også: Birgit holder ferie som vagabond

Fra dør til dør

Da klokken nærmer sig 18.00, har Michael stadig ikke fundet et sted at sove. Han må tænke hurtigt og begynde at stemme dørklokker. Efter to afslag begynder det at ligne en nat i hængekøjen. Men endelig er der bid: Foran byens grillbar møder vi Minna. En ung kvinde, der hiver telefonen op fra lommen og får arrangeret en overnatning til Michael med et snuptag: En veninde i nærheden står klar med åbne arme og varm tomatsuppe. Et lettet smil breder sig på hans læber, for han har endnu ikke måttet hive hængekøjen frem.

Kvinden, der lukker op, er Karina Warming. I en tætsiddende kjole kan man ikke undgå at lægge mærke til, at der er en lille ny på vej. Faktisk den første af slagsen i dette hus i Christiansfeld. Derfor er der også god plads til en ekstra gæst, og et værelse er allerede gjort klar til småfolk.

– Så mange træer er der heller ikke i Christiansfeld, siger hun med henvisning til hængekøjen, der forbliver godt gemt væk i barnevognen for nu.

Julevagabond