Lattermusklen trænes bedst i fællesskab

– Krum tæerne, løft og spred dem. Pres så hælen ned og løft forfoden, lyder det fra underviser Karen Margrethe Jensen, 52 år.

Dagens træning er i gang. Programmet byder på en halv times stolegymnastik som opvarmning, en halv times træning på maskiner og til slut, og allervigtigst, 45 minutters kaffeslabberas.

Vi sidder syv, både mænd og kvinder, i det, man kalder en social rundkreds. Skiftevis får vi øjenkontakt og sender hinanden et stort og veloplagt smil, mens vi bruger den massagerulle, der ligger under vores fødder. Det er god træning, for faktisk kan mange fra holdet dårligt mærke deres egne fødder, fordi de alle har været igennem længerevarende sygdomsforløb og derfor er blevet en del af holdet på Aldersro.

Læs også: Campingpladsen er Ullas andet hjem

Ingen ferie

– Kan du huske øvelsen, hvis jeg skriver: ”tæer, pres hæl, løft forfod og rul?” spørger Karen og kigger over på Kirsten på 76 år.

– Det finder vi jo ud af til den tid, svarer Kirsten kækt, og resten af holdet fniser.

Til dagens træning skal der noteres ned, hvilke træningsøvelser der laves, fordi Karen snart holder ferie. For selv om instruktøren holder ferie, betyder det ikke, at deltagerne på holdet har tænkt sig at gøre det samme. Kirsten overtager simpelthen tjansen som underviser i Karens fravær.

– Vi er alle ret enige om, at vi ikke kan undvære de her timer hver fredag formiddag, hvor vi får noget motion. Og vi kan da slet ikke undvære det sociale samvær efterfølgende, hvor vi får talt om stort og småt, fortæller Kirsten.

– Vi kan ikke undvære hinanden, supplerer 81-årige Margrethe, der har haft sclerose i 40 år.

Lattermusklen trænes hårdest

Pludselig begynder jeg så småt at forstå, hvad det betyder, når Karen får spørgsmålet om, hvornår det er tid til at ”skyde”. Det er simpelthen en konkurrence, hvor vi skal skyde elastikker op mod loftet for så derefter at få dem til at ramme en spand, der står på gulvet. Da jeg kigger – måske lidt undrende – på Karen, forklarer hun:

– Det er god træning for armmusklerne, og så skaber det en stemning af leg og konkurrence.

Elastikkerne flyver rundt i lokalet. Der grines ekstra højt, når vi rammer hinanden med dem.

– Som du kan se, er lattermusklen faktisk en af de muskler, der bliver trænet allerhårdest, når vi mødes, siger Margrethe og jubler, da Poul rammer spanden.

Karen kommer i tanke om, at hun hellere lige må skrive lidt mere ned, så de kan huske alle øvelserne, mens hun holder ferie.

– Endelig pause! udbryder Poul og tilføjer: ”Husk kommaerne, Karen,” mens resten af den sociale rundkreds igen griner højt.

Se også: Anette og Michael er begge blinde: Vi ser med hjertet

Stærke sjæle

Da det er blevet tid til at tage maskinerne i brug, stiller Kirsten sig op på et vippebræt. Mens hun står der og vipper fra højre til venstre og styrker sine ankler, fortæller hun, at den ugentlige idrætstime giver hende mere mod på og lyst til at være fysisk aktiv. Derfor er hun blandt andet begyndt at lave øvelserne hjemme, som Karen viser dem om fredagen. Og det gør hende faktisk i stand til at klare flere fysisk krævende opgaver i hverdagen.

Den udvikling kan 88-årige Bitten, der har bevæget sig op på et løbebånd, nikke genkendende til.

– Både i år og sidste år var jeg på ferie med min datter i Spanien. I år sagde hun til mig, at jeg var friskere og i bedre form end sidste år, og det giver hun idrætten skylden for. Så selv min familie kan mærke på mig, at jeg er glad for at komme her – både for motionens og samværets skyld, fortæller Bitten, der trofast deltager hver fredag formiddag.

Karen har været instruktør på holdet i to år, og når hun ser, hvordan deltagerne hele tiden udvikler sig, bliver hun bekræftet i, hvor vigtigt hendes arbejde er.

– De trænes i at klare sig selv, hvilket mindsker risikoen for at komme på sygehuset. Og så får mange af dem højnet humøret af at komme her, fordi de måske ikke taler med så mange andre mennesker i løbet af ugen, fortæller Karen, der også forsøger at skabe lidt kaos i hovedet på holddeltagerne:

– Jo ældre du bliver, jo mere struktur skal du have, og du har ofte mange rutiner. Derfor forsøger jeg at lave noget, der overrasker og skaber lidt kaos, så de bliver bedre til at klare noget uventet.

Læs også: Et hit med dåbsklude: Vi strikker sognet sammen

Ugens højdepunkt

Et lille rullebord bliver kørt ind, og det er tid til tredje og sidste del af dagens træning – nemlig den tiltrængte og længe ventede kaffetår.

– Man har vel lov til at være lidt social, siger Margrethe med reference til det helt store samtaleemne i øjeblikket på holdet: Svendborg Kommune vil lave besparelser ved at fjerne kaffehyggen.

Det vil gå ud over deltagernes livskvalitet, da det faktisk er ugens højdepunkt for mange af dem, mener Karen:

– Da jeg begyndte her, var der kun to med til kaffehygge efter træningen, og de sagde ingenting til hinanden. Nu bliver samtlige til kaffe, og snakken går simpelthen derudad. Sammen har vi bygget noget op, som er sprudlende og legende, og jeg tror, der giver dem så meget med hjem, fortæller Karen.

Alle på holdet er enige om, at det sociale samvær giver rigtig megen livsglæde. Og som Kirsten siger, savner de hinanden på holdet, hvis nogle er fraværende.

– Kaffepausen bliver nok lidt længere, når Karen holder ferie, siger Margrethe med et glimt i øjet og kigger over på Kirsten, der som sagt overtager tjansen som instruktør i den periode.

– Det kan vi nok ikke helt udelukke, siger hun med et grin.