Vores liv er en ulden affære

Søndag, 14. august 2016
af redaktionen
Det var slet ikke meningen, at Henrik skulle overtage familiens uldspinderi, men sådan blev det. Og Conny blev også langsomt indrulleret i forrretningen.

Som ung havde Henrik Hjelholt ingen planer om at overtage det uldspinderi, hans oldefar grundlagde i 1878.

– Min store interesse var dyr og landbrug, og jeg havde næsten gennemført landbrugsuddannelsen, da jeg lige var hjemme og hjælpe min far i en tid, hvor der var rigtig travlt på spinderiet. Her fandt jeg ud af, at det kunne jeg faktisk også rigtig godt lide, fortæller Henrik, 48 år.

Og sådan blev det. Henrik var 25 år, da han mødte Conny, og da var beslutningen truffet. Og som årene gik, kom han alligevel til at arbejde med dyr, da fårehold blev en del af det hele.

– Vi overtog efter mine forældre i 1996 og fik ret hurtigt 10 får hjem, som jeg satte ud på den hektar jord, der hører med til stedet her, siger Henrik.

I dag er denne fåreflok blevet til omkring 500, og det blev muligt, fordi de kunne forpagte Connys mors jord.

– I dag bor vi på min fødegård, hvor jeg er fjerde generation, ligesom Henrik er fjerde generation her på uldspinderiet, siger Conny.

Læs meget mere om Hjelholt Uld-spinderi, der er et af de sidste i Danmark i det Familie Journal, der er på gaden mandag 15. august.

Masser af uldne opskrifter her