Ingredienser til mangoboller med fyld
(24 stk.)
Dej
25 g gær
50 g let
margarine
2 dl letmælk
¼ dl kvark
1 æg
65 g rørsukker
1 nip salt
½ tsk. bagepulver
Ca. 425 g hvedemel
Fyld
25 g let margarine
1½ spsk. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
24 stk. mangoterninger
Pensling
1 spsk. smør
1 spsk. sukker
Vi elsker muffins!
![]() |
Er du vild muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste opskrifter fra Familie Journal. Se vores muffins her |
Fremgangsmåde til mangoboller med fyld
Smelt margarinen og rør mælk og kvark i. Rør gæren ud i den lunkne væske. Tilsæt æg, sukker, salt, bagepulver og hvedemelet lidt ad gangen og ælt til en glat og smidig dej. Lad dejen hæve 30 min.
Del dejen i 24 stk. og form dem til ca. 8 cm store boller. Til fyldet rør margarinen med flormelis og vaniljesukker. Kom en klat margarine og en mangoterning i hver bolle, klem dejen sammen om fyldet og læg bollerne med åbningen nedad i store muffinforme eller på en plade med bagepapir. Lad dem hæve 30 min. Bag dem midt i ovnen ca. 7 min ved 250º. Lad dem køle af, pensl dem med smør og drys med sukker.
Tip: Mangotern finder du frosne i supermarkedernes kølediske.
Find flere opskrifter her...
Mango- og appelsinsmoothie
Mango-bananis
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook. Se mere her
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop