Opskrifter

Påskeboller

Mandag, 6. april 2009af Redaktion
Dejstrimlerne symboliserer Kristi kors

(Hot cross buns, 18 stk.)

50 g gær
50 g sukker
2 dl lunet mælk
2 dl lunet vand
50 g blødt smør
675 g hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. stødt allehånde
1 tsk. revet muskatnød
100 g syltet orangeskal
225 g rosiner

Pynt:

2 spsk. sukker
75 g hvedemel


Bland vand, mælk, gær og sukker. Gnid smørret i melet og tilsæt salt og krydderier. Kom gærblandingen i melblandingen og ælt. Mere vand eller mel kan tilsættes om nødvendigt. Kom frugt i og ælt i 10 min., til dejen er glat og smidig. Smør dejen med olie og lad den hæve i skålen dækket med plastfilm i 1½ time. Slå dejen ned og form 18 boller. Lad dem hæve 30 min. tildækket. Til pynt blandes melet med så meget vand, at det kan formes. Lav smalle strimler af melmassen. Rør sukker med vand og pensl bollerne hermed og læg så melstrimlerne over, så de symboliserer kristi kors. Bages ved 200° i 15 min. Afkøles og spises med smør.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Prøv også...
Påskebrød
Børnefestkager
Roulade med chokoladefyld
Drømmekage fra Brovst


Magasinetmad.dk disker også op med lækre påskeopskrifter...