Opskrifter

Peberkagemazarin

Tirsdag, 9. december 2014af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Bag en flot og sød juletærte med marcipan-fyld

Opskrift på peberkagemazarin

Dej:
125 g smør
175 g mel
2 spsk. sukker
½ dl cremefraiche

Populært til jul

Ris à la mande - 3 gode opskrifter Finskbrød

Fyld:
200 g køleskabskold marcipan
75 g smør
3 æg
2 spsk. mel
1 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
1 tsk. stødt ingefær
½ tsk. nelliker

Pensling:
Æg

Sådan bager du peberkagemazarinen

Smuldr smør og mel, tilsæt sukker og cremefraiche og saml dejen. Læg den køligt et par timer eller fra dag til dag.

Fyld: Riv marcipanen på den grove side af råkostjernet og rør den glat med de øvrige ingredienser. Rul 3⁄4 af dejen ud på et meldrysset bord og læg den i en tærteform. Fordel fyldet i tærtebunden og glat det til.

Rul resten af dejen ud, skær noget af den i strimler, der lægges som et gitter over fyldet. Udstik små hjerter og stjerner af resten af dejen og læg dem i gitterets mellemrum. Pensl med sammenpisket æg. Bag kagen gylden på ca. ½ time på nederste ovnrille ved 175°.

Er du også vild med jul? Så vær med i vores Facebook-gruppe JUL - mad, pynt og ideer HER!