Det skal du bruge til Timian-is:
5 dl piskefløde
1 vaniljestang
1 ds. kondenseret mælk (397 g)
2 tsk. vaniljeekstrakt
2 spsk. timian-blomster
Stedmoderblomster
Sådan laver du Timian-is
Pisk fløden med kornene fra vaniljestangen til en letpisket skum.
Tilsæt den kolde kondenserede mælk og pisk blandingen stiv.
Vend vaniljeekstrakt og timianblomster i fløden, kom den i en fryseegnet beholder og stil den i fryseren i mindst 4 timer.
Servér isen pyntet med ekstra timianblomster og stedmoderblade.
Tip: Der findes mange spiselige blomster, men det er ofte kun de farvede kronblade, man kan spise.
Det er vigtigt, at du har styr på, hvilke blomster du bruger, da nogle blomster er decideret giftige.
Spiselige blomster: Roser, tagetes, tallerkensmækkere, havenelliker, martsvioler, hornvioler,
agerstedmoderblomster, gladiolus, tusindfryd, hjulkroner, morgenfruer, bellis og hyldeblomster.