Opskrifter

Artiskoksalat

Fredag, 18. april 2014af Redaktion
Lav en lækker salat af artiskokbunde

Ingredienser til artiskoksalat

(4 pers.)

1 dåse artiskokbunde, 300 g
2 æg
2 æbler
Citronsaft
100 g champignon
1 salathoved
Hakket persille

Dressing
2 spsk. olivenolie
2 tsk. vineddike
½ tsk. dijonsennep
Salt og peber

Tilbehør
Ristet brød

Fremgangsmåde til artiskoksalat

Hæld væden fra artiskokkerne. Skær æblerne i tern og bland dem med lidt citronsaft. Kog æggene hårde, 8-10 min., skyl og pil dem. Rens svampene. Hak æg og svampe. Del salaten i blade og læg dem portionsvis eller på et fad. Pisk dressingen sammen. Bland æbler, artiskokker og champignon med dressingen og læg det på salatbladene. Pynt med æg og persille og spis brød til.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Spinatsalat med æ og bacon
Agurkesuppe med røget laks


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop