Opskrifter

Tortano

Torsdag, 19. juli 2012af Redaktion
Tortano er et godt fyldt brød til skovtur og buffet. Fyldet kan varieres efter smag og lyst, og brødet er hurtigt bagt

Dej
15 g gær
3 dl håndvarmt vand
2 spsk. olivenolie
2 tsk. sukker
1 spsk. salt
150 g durummel
Ca. 275 g kraftigt hvedemel

Fyld
125 g mozzarella
100 g feta
1 lille håndfuld oliven uden sten
75 g blomme- el. cherrytomater
1-2 små kviste frisk rosmarin
200 g krydret, italiensk salami i skiver
Friskkværnet peber

Smuldr gæren og rør den ud i vandet. Tilsæt olivenolie, sukker, salt, durummel og det meste af hvedemelet. Ælt med mere mel, til dejen er lækker blank og elastisk. Lad den hæve lunt tildækket til dobbelt størrelse 40-50 min.

Fyld: Skær mozzarellaen i skiver, smuldr fetaen, hak tomaterne groft og rosmarinen fint.

Tryk eller rul dejen ud i en stor rektangel ca. 1 cm tyk. Fordel fyldet. Pensl kanten af dejen med vand og rul den sammen som en roulade. Form den til en krans. Læg den på en plade med bagepapir og drys mel over. Lad den efterhæve 30-35 min. Varm ovnen til 225°. Sæt pladen på midterrillen og sænk varmen til 200°. Bag brødet ca. 35 min. og lad det køle af på bagerist.

Variation til fyld: lufttørret skinke og frisk basilikum.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Fyldte brød til madkurven
Sandwich med laks og ærtecreme
Sprød mozzarella




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop