Opskrifter

Fiskelasagne

Fredag, 27. juli 2012af Redaktion
Lækker lasagne - server med grøn salat og brød

(4 pers.)
30 min. + 45 min. i ovnen

500 g sejfilet
150 g rejer
1 spsk. klippet dild
1 usprøjtet citron
50 g smør
3 spsk. hvedemel
5 dl mælk
½ tsk. revet muskatnød
Salt og peber
500 g tomater

300 g lasagneplader
2 spsk. rasp

Tilbehør
Grøn salat og brød

Skær fileten i mindre stykker og bland dem med rejer, dild, revet skal og saft fra citronen, salt og peber. Smelt smørret, pisk melet i og bag op med mælken. Kog bechamelsovsen igennem og smag til med muskatnød, salt og peber. Skær tomaterne i skiver og læg bechamelsauce, lasagneplader, fisk og tomatskiver lagvist i et ovnfast fad, afslut med bechamelsovs. Drys lasagnen med rasp, bag den i 45 min. ved 200° og server med grøn salat og brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Sprøde fiskefingre af kulmule
Ørred med spidskål og brøndkarsesovs
Skindstegt rødfisk med spinatsauce




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop