Opskrifter

Laks med karsesalat

Fredag, 21. marts 2014af Redaktion
Dejlig og let forårsmiddag

Ingredienser til laks med karsesalat

(2 pers.)

2 laksefiléter el. laksesteaks
½ usprøjtet citron
Salt og peber
1 tsk. olivenolie
4 stængler bladselleri
1 agurk
100 g blomkål
1 stor bakke karse
1 dl skyr naturel
½ dl mayonnaise
Salt og peber

Tilbehør
Citronbåde og flutes

Fremgangsmåde til laks med karsesalat

Gnid laksen med revet citronskal, salt, peber og olivenolie og lad det trække, mens du laver salaten. Skyl bladsellerien og skær den i små stykker. Skræl agurken, flæk den, skrab kernerne ud og skær den i skiver. Del blomkålen i små buketter, hæld kogende vand over og lad det stå i ca. 5 min., inden vandet hældes fra. Bland blomkål, agurk og bladselleri i en skål med halvdelen af karsen. Rør skyr med mayonnaise, citronsaft, salt og peber og hæld det over grønsagerne. Pynt med resten af karsen. Stil laksen i en 225º varm ovn i ca. 6 min. Servér med citronbåde og flutes til.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Vietnamesiske ruller med laks
Saltbagt ørred med grønt og gult


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop