Mad, fest og snaps: Hvor stammer julefrokosten egentlig fra?

”Haps, haps, haps ...

Nu skal vi ha' snaps.

En der vækker appetitten,

en der rykker i banditten.

Haps, haps, haps...

Nu skal vi ha' snaps.”

Den lille og skarpe er fast inventar til julearrangementer landet over og oftest i flertal. Og faktisk besidder den stærke drik også en praktisk egenskab: at rense munden for fedt og smagsstoffer.

Dog var det med en anden lille skarp, at i hvert fald firmajulefrokosterne tog sin begyndelse.

Hvor stammer julefrokosten fra?

For mange af vores danske juletraditioner gælder det, at de opstod eller kom til landet i forbindelse med 2. verdenskrig, nemlig adventskransen, luciaoptoget og risalamanden som dessert, for blot at nævne nogle ganske få.

Når Luciaoptoget tog sin danske begyndelse under krigen, skyldes det et ønske om at styrke nationalfølelsen i en tid, hvor der var særligt brug for den, og det samme kan vi sige om julefrokosten.

Ganske vist var dj’s og pakkelege svære at få øje på i 1940’erne, hvor det hele begyndte med et lille glas. Det folkelige fællesskab under krigen medførte nemlig, at de hierarkiske skel på arbejdspladsen i højere grad blev udvandet, og at man kom hinanden mere ved.

Nu inviterede mange direktører blandt andet medarbejderne på portvin for at ønske glædelig jul. Dette skete på selve juleaftensdag, oftest kl. 12, og måske deraf navnet julefrokost, om end der ikke var meget måltid over sammenkomsten.

Den nyfundne samhørighed blev heldigvis noget, danskerne tog med sig efter krigen, hvor det lille glas blev udvidet med en rigtig frokost, dog fortsat den 24. december.

Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet fik arrangementet efterhånden en mere løssluppen tone og udviklede sig i højere grad til en rigtig fest, som vi kender den i dag.

Glædelig jól

Faktisk kan de ophøjede sammenkomster spores helt tilbage til vikingernes jól, og nej, det er hverken en slå- eller trykfejl, det hed det faktisk.

Jól betyder at vende eller dreje, og i dag kender vi det bedst som fejringen af vintersolhvervet og lysets snarlige tilbagevenden.

Denne fest beskrives som en noget løssluppen begivenhed, hvor det primære formål var at indtage masser af mad og masser af alkohol. Noget, der drager paralleller til nutidens julefrokoster.

Også til jól var svinet det gastronomiske omdrejningspunkt, og først, når det var fortæret, suppleredes menuen med okse og fjerkræ og i værste fald brød.

Ligesom øl er en stor spiller til de danske julefrokoster, spillede mjød en hovedrolle under vikingernes jól. Den var desuden brygget med honning og var derfor sød, fuldstændig som nutidens mange juleøl.

En fest for alle

I dag er julefrokosten langt fra et koncept, som arbejdspladsen har patent på, tværtimod. Sportsforeninger, bankoklubber, kirkekor og sågar de mindste i børnehaver og sfo’er afholder nu også hver sin julefrokost, for slet ikke at tale om de mange familiesammenkomster.

I dag indeholder de fleste store julefrokoster desuden et element af leg og underholdning i form af den klassiske pakkeleg, en hjemmefabrikeret quiz om året, der gik, en tip-en-13’er om året, der kommer, eller sågar musikere, komikere eller noget tredje, som underholder med et decideret sceneshow.

Men selv om julefrokosten altså har haft en stejlt opadgående kurve i både omfang, varighed og mængde af selvsamme, blev hele konceptet ramt hårdt for fem år siden, da corona-pandemien rasede.

Smitterisiko, høje indlægstal og heraf et forsamlingsforbud satte en stopper for de ellers så fastnaglede firma- og privatfester og fik os som samfund til at stoppe op og overveje, om det mon egentlig var helt rart med en december uden så mange planer?

Ikke desto mindre var de tilbage, så snart det var muligt, for det er tilsyneladende ikke en rigtig dansk jul uden snaps, sild og tømmermænd.

Kilder: akademikerbladet.dk / videnskab.dk / smagforlivet.dk