Dansk prinsesse købte den første juleplatte - nu sælges de verden over

Hvorfor kan en lille blå tallerken med et katte-, snemands- eller juletræsmotiv vække store følelser i os danskere?

Det har samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung og udstillingsassistent Hannibal Frydendal Hansen fra Museet på Frederiksborg Slot nogle rigtig gode bud på.

De har været med til at lave den kunstneriske installation ”Blå Jul” i Riddersalen sammen med scenograf Julian Toldam Julin, der har udtænkt installationen i anledning af Royal Copenhagens 250-års jubilæum.

– Juleplatten er et lille stykke dansk kulturarv. Den hylder det nationalromantiske, og netop den nationalromantiske tankegang er Museet på Frederiksborg Slot også født ud af, så derfor er det passende at udstille juleplatterne her, fortæller Mette, da vi møder hende og Hannibal i den prægtige riddersal.

Installationen består primært af en glasinstallation med svævende juleplatter over et langbord, der også er dækket med juleplatter, for det er på julebordet, mange bruger de fine, runde pyntegenstande i dag.

– Fra at de var nogle, man hang op på væggen, er de nu blevet til nogle, man spiser af. Og når man ser installationen her på slottet, tror jeg, at man får endnu mere lyst til at bruge dem på middagsbordet, for der er jo små fortællinger i dem alle sammen, og de vækker minder, siger Mette og tilføjer:

– Langt de fleste danskere har et eller andet forhold til juleplatterne. Måske har ens mormor eller oldemor fået en i julegave hvert år, eller man husker, at man har siddet og kigget på dem i stuen. På den måde er de vævet ind i vores fælles hukommelse, og de binder os sammen som danskere.

Kronprinsessens køb

Den første spæde idé til juleplatten kan spores tilbage til 1888, hvor ”Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling” blev holdt i København.

Som en del af sin stand på udstillingen havde Den Kongelige Porcelainsfabrik skabt en serie af hvide platter dekoreret med fabrikkens logo: kronen og de tre bølger i blåt.

Da kronprinsesse Louise så platterne, købte hun straks en af dem til minde om den store begivenhed. Hendes platte blev markeret med et lille skilt, hvilket fik andre besøgende til ligeledes at ville anskaffe sig en platte.

Porcelænsfabrikken måtte derfor producere flere for at møde den store efterspørgsel, og det gik op for dem, at de havde skabt den perfekte samleartikel.

I de kommende år fremstillede Den Kongelige Porcelainsfabrik en række platter, som markerede særlige milepæle i Kongehuset.

En af deres fastansatte kunstnere, Frans August Hallin, udviklede teknikken med at skære et relief i plattens støbeform, så det blev muligt at fremstille adskillige platter uden besvær.

Han forlod Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1895 og tog sin idé med sig til Bing & Grøndahl, hvor man brugte teknikken til at fremstille en årlig juleplatte.

13 år senere, i 1908, fulgte Royal Copenhagen trop og frigav deres egen platte, og det er de blevet ved med helt frem til i dag.

– Helt tilbage i tiden var motivet næsten altid religiøst. Så var der en periode med mange vartegn fra især København, fordi man gerne ville have nationalklenodier som motiv, og senere begyndte der at komme dyr, børn og familier med på platterne, og det er der stadigvæk.

– Omdrejningspunktet er jo danske traditioner og den ”perfekte jul”, hvor familien er samlet, man pynter juletræ, og det sner udenfor. Det er nostalgi og drømmen om en konfliktfri verden, og så hylder juleplatterne det nationalromantiske ved at minde os om det danske landskab og de danske værdier, så vi ikke glemmer, hvor vi kommer fra, forklarer Mette.

Unik dansk juletradition

Årets motiv 2025 er kirketårnet på Frederiksborg Slot set fra et vindue på slottet. Det er en jubilæumsjuleplatte, fordi Royal Copenhagen som sagt fylder 250 år, så i vinduet på platten står en buste af dronning Julianne Marie, der var med til at grundlægge Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1775, og i midten af vindueskarmen ser man den allerførste jule-platte fra 1908.

– Før i tiden var der flere i Royal Copenhagen, som var med til at beslutte, hvad årets julemotiv skulle være, og der stod forskellige kunstnere bag. Nu er det fast kunstneren Allan Therkelsen, der udarbejder forskellige forslag. Han arbejder flere år forud, og motivet kan ændre sig undervejs, forklarer Hannibal.

Mette supplerer:

– Det er faktisk ret unikt, at vi har sådan en lang tradition med juleplatter, for der ligger et omhyggeligt håndværk bag. Kunstnerisk skal der udarbejdes det helt rigtige motiv, og så kræver det mange processer at fremstille platterne mht. støbning, maling og brænding. Der bruges nogle ældgamle fremstillingsmetoder, som har kørt siden begyndelsen.

En af de mest eftertragtede juleplatter gennem tiden er ”Jul i Grønland” fra 2010. Den er designet af Sven Vestergaard og forestiller en isbjørn med sin unge på en isflage med et isbjerg i baggrunden.

– Den er svær at finde og ret dyr. Ingen ved, hvorfor lige netop den juleplatte er blevet så populær. Der har før været motiver fra Grønland, men det er første gang i nyere tid, så måske er det derfor eller også appellerer isbjørne bare meget til os, smiler Hannibal.

De dyre krigsplatter

De juleplatter, der blev produceret under 2. verdenskrig, er også dyre og svære at få fat i. Det skyldes muligvis, at der ikke blev produceret ret mange.

– Man skulle ellers tro, at folk gerne ville købe noget meget dansk dengang, for folk dyrkede det nationalromantiske og gik meget på museer under krigen. Men det var svært at producere platterne, og så havde folk heller ikke så mange penge på det tidspunkt, siger Mette, og Hannibal supplerer:

– Og dem, der har de platter i dag, holder nok også godt fat i dem.

Han fortæller, at han i bogen ”Christmas Plates” af Lars Christoffersen har fundet en bemærkelsesværdig historie om juleplatterne under krigen.

– I årene 1941 til 1943 blev der angiveligt hvert år fremstillet en særlig juleplatte til den tyske Luftwaffe-general i Danmark. Platterne bar underglasurpåskriften ”General der Luftwaffe in Denmark” og blev kun produceret i to eksemplarer om året. De er ikke omtalt i de af Royal Copenhagens kataloger, jeg har haft kigget i. Men det er en ret speciel fodnote i juleplattens ellers fredelige historie – og en påmindelse om, hvordan selv porcelæn kan bære spor af besættelsestidens realiteter.

Rør blot ikke ved ...

Bortset fra de få meget kostbare juleplatter er de for det meste til at komme i nærheden af i dag.

– Først var de et dyrt samlerobjekt, men i 1960’erne, 70’erne og 80’erne blev der produceret rigtig mange, fordi folk fik flere penge mellem hænderne, og så blev juleplatten pludselig allemandseje og gaven, man fast gav til farmor hvert år. Derefter faldt interessen blandt danskerne, og der bliver sandsynligvis ikke fremstillet lige så mange nu, fortæller Mette.

– Til gengæld bliver juleplatterne solgt i stor stil i Japan, men er også enormt populære i USA, Italien og England. Efter 2. verdenskrig var der flere amerikanske soldater, der havde dem med hjem til familien, så de er blevet et samleobjekt der, supplerer Hannibal.

Mettes favoritjuleplatte er fra 1914. Den forestiller spurve i et træ foran et oplyst vindue i Helligåndskirken i København og er designet af Arthur Boesen.

– Den siger rigtig meget om, hvad der skete i dansk kunsthåndværk på dette tidspunkt, hvor skønvirketraditionen dominerede. Dengang var det dekorative og ornamentale i højsædet, og derfor er der rigtig mange detaljer i træet. Kanten er også anderledes, for den er lysere end normalt, og der står ”Julen” med næsten hvid skrift.

Hannibals yndlingsplatte er ”Engel spiller for skovens dyr” designet af Hans Henrik Hansen i 1959.

– Det er bare næsten for meget. Der står en engel og spiller en form for trompet foran skovens dyr, som er samlet helt kultagtigt foran den. Jeg synes, det er sjovt, når det nationalromantiske bliver skruet så meget op, at man tænker ”rolig nu”, griner han.

Hvordan juleplatterne kommer til at se ud i fremtiden, aner Mette og Hannibal ikke, men de tror ikke, at motiverne kommer til at ændre sig meget.

– Tendensen hos Royal Copenhagen er, at de bliver ved med at forholde sig til en fast motivtradition. Efter at have lavet en moderne platte med vindmøller på i 2012 er de gået tilbage til det klassiske, nostalgiske og nationalromantiske, og måske er det også sådan, platterne skal se ud, siger Mette og tilføjer:

– Det kan godt være, at vi fornyr vores jul, men grundlæggende består den jo af traditioner, og i dem indgår juleplatterne. Jeg ville blive overrasket, hvis de begynder at lave radikalt om på dem.