Forældre kasserede ham som affald: I dag uddeler Gabriel gaver til hjemløse

Det ene øjeblik instruerer han med et smil et par af de fremmødte frivillige i at pakke julegaver ind, så de får et ensartet udtryk med gavebånd og lidt gran som prikken over i’et. Det næste øjeblik roser han andre af de fremmødte for deres flotte arbejde og understreger sit budskab med en highfive. Og løbende sørger han på sin helt egen måde for at opretholde en glad og entusiastisk stemning i lokalerne.

– Husk, at vi skal hygge os. Tag en kop kaffe eller varm kakao, spis en kage eller gå en tur udenfor og ryg en smøg, lyder hans opfordring gang på gang.

Indimellem tager Gabriel Arcadie Gabor, 46, også selv en rygepause og kobler velfortjent af fra mange ugers intens aktivitet.

– De seneste to måneder har jeg arbejdet 15 timer hver dag. Jeg har jo også mit daglige job at se til, fastslår Gabriel, som er ansat hos Folkekirken Vesterbro og har sin gang i samtlige bydelens kirker – dog især Apostelkirken og ungdomskirken uKirke.

Travlheden skyldes Gabriels store, årlige projekt. Han samler hvert år ind til julegaver til Københavns hjemløse.

– I år er det sjette år i træk, jeg deler gaver ud til hjemløse. I både 2023 og 2024 er det blevet til 400 gavepakker, og i år ender vi på cirka samme antal. Og det kan lade sig gøre i kraft af de mange mennesker, der er flinke til at donere pengebeløb, men så sandelig også de firmaer, jeg er i kontakt med, og som har givet mig store rabatter på deres produkter i den gode sags tjeneste.

Omkring 20 frivillige er dukket op denne decemberdag i Apostelkirken. Og der er brug for alle hænder, for der er en del pakkearbejde, som skal gøres.

– Nogle af de institutioner, der har med byens hjemløse at gøre, foretrækker at få gaverne leveret i indkøbsposer, mens andre hellere vil uddele dem med gavepapir og bånd omkring. Så vi leverer begge versioner. Og hver pakke rummer alt det, en hjemløs har brug for, siger Gabriel.

Svævede i livsfare

Gaverne indeholder således følgende: hue, handsker, halstørklæde, tre par varme sokker, bælte, shampoo, deodorant, tandbørste, tandpasta og håndcreme samt en lille æske flødeboller fra Spangsberg. Og når de rare sager uddeles juleaftensdag, rører det altid Gabriel dybt at se taknemmeligheden i modtagernes øjne. Følelsen udspringer nemlig af en klemt livssituation, som han kender alt for godt på egen krop. Han har selv i sine unge år levet som hjemløs.

– Jeg er født i Rumænien, og mine forældre ville ikke have mig. Jeg blev simpelthen smidt ud som affald. Rent tilfældigt blev jeg fundet af en politipatrulje, som hørte mig græde. Jeg blev indlagt på et hospital, hvor jeg befandt mig i to år. Min tilstand var så elendig, at lægerne ikke troede, jeg ville overleve.

Som 3-årig blev han anbragt på et rumænsk børnehjem.

– Det var et sted, hvor grov mobning var lige så almindeligt som at hilse på hinanden, og hvor vi børn jævnligt blev udsat for seksuelle overgreb. Det sværeste at komme igennem var dog højtider som julen. Vi vidste jo udmærket, at der var andre børn derude, som festede med deres familier, hyggede sig og fik gaver.

Da Gabriel var 13 år, fik han og andre af hjemmets børn den besked, at der ikke længere var plads til dem. De blev sendt på gaden og måtte selv finde ud af at klare sig, som de bedst kunne.

– Vi var en flok på omkring 25 drenge, der forsøgte at holde sammen og beskytte hinanden. Det var der ofte brug for. Og når voksne mennesker tilbød at hjælpe os, havde de bestemt ikke altid gode hensigter. En dag var jeg dog så heldig at lære nogle mennesker fra en dansk nonprofitorganisation at kende. Med deres hjælp kom jeg i 2007 til Danmark, fortæller han.

Her oplevede han for første gang i sit liv fremmede mennesker smile spontant og sige ”Hej”.

– Jeg følte nærmest, jeg var kommet i Paradis. Men noget i mig blokerede for, at jeg for alvor kunne tage den gode følelse ind. Efter alt, jeg havde været igennem, havde jeg meget svært ved at stole på andre, og det tog mig lang tid at lære det. Fem år med psykologsamtaler tre gange om ugen skulle der til.

Lever julens budskab

De frivillige, der er dukket op til pakkeseancen i Apostelkirken, er en blandet flok. Nogle har har læst om indsamlingen på de sociale medier. Andre er frivillige i kirken til daglig eller har deres gang på stedet som medlemmer af menigheden. 54-årige Maria Afunugo hører til sidstnævnte gruppe.

– Jeg er kommet her fast gennem fire år. Jeg har selv været hjemløs i seks år, indtil jeg i januar 2024 via organisationen Hjælp Din Næste igen fik tag over hovedet. De hjemløse har en betydelig plads i mit hjerte, og når det handler om at hjælpe den samfundsgruppe, vil jeg til hver en tid give en hånd, siger hun.

Apostelkirken var Gabriels første arbejdsplads i Danmark. Her fik han sin fod indenfor som vikar tilbage i 2011, og dermed var grunden lagt for hans mangeårige arbejdsindsats i Københavns kirkelige verden. Når han i dag om nogen er blevet manden, der udlever julens budskab om næstekærlighed i praksis, skyldes det dog særligt en helt bestemt oplevelse for 11 år siden.

– Da prøvede jeg for første gang at holde jul i Jylland med en ven, jeg havde boet sammen med på et kollegium. Det gjorde indtryk at se, hvordan folk dansede om juletræet, lagde gaver under træet og i det hele taget hyggede sig med de danske traditioner. Stemningen var fantastisk, men selv om jeg var glad, mærkede jeg også, at en del af mig var trist. Når jeg kiggede på de 50 julegaver for foden af træet, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at der samtidig gik folk ude på gaden, som ikke engang kunne få sig et varmt måltid mad, fortæller han.

Indsamlingen er ikke det eneste store projekt, Gabriel har gang i til jul. Juleaften fejrer han i uKirke, og også her har en flok frivillige hjulpet til med at lave mad, pynte op og dække bord.

– Arrangementet er for alle på Vesterbro i København, der er ensomme, fraskilte eller bare ikke har andre steder at gå hen. Sidste år kom der 50 mennesker og fejrede jul med os, siger Gabriel Arcadie Gabor.