Katrine Marie Guldager elsker at tale til folks hjerter

Katrine Marie Guldager er på gaden med en ny roman, ”Først når jeg siger til”. Hovedpersonen Signe er jordemoder, men har selv sagt farvel til drømmen om børn. På en datingapp har hun mødt ekssoldaten Jørgen. Og da han rejser, bliver hun klar over, at hun ikke kan sove uden ham. En anden af Katrines romaner, ”Endnu en dag i Guds skaberværk”, kan fra 11. december opleves i teaterudgave med Iben Hjejle i hovedrollen – først i Det Kongelige Teaters Skuespilhus og siden på landsturné.

Hvordan kom du på at skrive om en jordemoders liv og følelser?

– Jeg kan godt lide at skildre de mænd og kvinder i vores samfund, hvis arbejdsindsats vi sætter pris på, men ikke nødvendigvis kender meget til. Samtidig havde jeg lyst til at fortsætte i sporet fra min romantrilogi, som jeg har givet fællestitlen ”Vrede kvinder”, men denne gang med en mindre temperamentsfuld hovedperson. Signe er anderledes rolig af sind og har tilmed et job, hvor man skal kunne hæve sig op over situationerne. Jeg har prøvet at lade læserne gå nogle kilometer i hendes sko og give dem muligheden for at leve sig ind i hendes virkelighed.

Din bog er et kvindeportræt, men også en slags kærlighedsroman ...

– Kærlighedsmødet er for mig et interessant fænomen at undersøge. Det er svært at sætte fingeren på det punkt, hvor kærligheden mellem mennesker opstår. Signe har egentlig opgivet kærligheden, men et eller andet gør alligevel, at hun åbner en dør på klem for Jørgen. De er begge forsigtige typer og i høj grad sig selv. Og jeg syntes, det var sjovt at skrive en kærlighedshistorie, der ikke udviklede sig efter et skema, men som bølgede frem og tilbage og rummede både misforståelser og tvivl.

Hvordan føles det at se en af dine ”vrede kvinder” indtage teatret?

– Jeg har af gode grunde ikke set resultatet endnu, men jeg tror, det bliver godt alene i kraft af, at Iben Hjele har fået hovedrollen som den fyrede socialrådgiver Lotte. Hun rummer den rette blanding af sårbarhed og vrede. Desuden har hun indtalt hele romantrilogien og i øvrigt også min aktuelle roman, og det har hun gjort fantastisk. Hendes stemme passer perfekt til mine kvindeskikkelser. Jeg havde et møde med teaterinstruktøren Camille Sieling Langdal tidligt i forløbet, hvor jeg fortalte hende, hvad der for mig var vigtigt, når man omsatte en af mine romaner til scenen. Nemlig at det ikke udelukkende blev en privat og eksistentiel historie, men at fortællingen også blev koblet til samtiden og samfundet. Det er en dimension, jeg har med i alt, jeg til dato har skrevet.

Hvem inspirerer dig?

– Jeg er generelt nysgerrig på andre menneskers virkelighed. Allerede da jeg i sin tid lå på fødeafdelingen og skulle føde mit første barn, blev der tændt en gnist til det, der nu har udmøntet sig i bogen ”Først når jeg siger til”. Når jeg betragtede jordemødrene, spekulerede jeg straks på, hvad der mon foregik bag kulisserne. Det samme sker, hvis jeg er på restaurant med min mand, og døren til køkkenet et kort øjeblik går op. Det lille glimt vil automatisk få mig til at overveje, hvordan det er at arbejde i sådan et restaurantkøkken.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Her må jeg nævne mine tre romaner om de vrede kvinder. Til sammen har bøgerne på nuværende tidspunkt solgt over 100.000 eksemplarer, og de bliver læst af både unge og ældre i alle samfundslag og med holdninger og værdier, der fordeler sig over hele det politiske spektrum. Det er en fornøjelse at tale til folks hjerter uanset, hvilke preferencer de i øvrigt måtte have i livet. Og det er en sejr i sig selv at få så mange i tale. Det har altid været en ambition for mig at nå folket med mine skriverier.