Published on Familie Journal (https://www.familiejournal.dk)

Hjem > Dét vidste du ikke om Rumænien…

Dét vidste du ikke om Rumænien…

Written by Katharina Lindevig On the 12/08/2016 - 12:30

Transsylvanien. Det klinger helt eventyrligt – og mange tænker sikkert på Grev Draculas hjemsted. Men området er meget mere! Her mødes fantastisk natur med oldgammel historie, for Transsylvanien er præget af mange forskellige kulturer og har været beboet i årtusinder.

Tilbage til de mørke eventyr; du kan faktisk besøge Draculas mytiske slot, Bran, som er Transsylvaniens ældste fæstning. Slottet blev bygget i det 14. århundrede og ligger smukt på toppen af en bakke midt i de store skove. 

Draculas eventyrlige slot, Bran, i Transsylvanien.

Læs også: Rejs til Barcelona og oplev Europas alsidige storby [1]

Transsylvanien betyder ”hinsides skoven” – og er et imponerende landskab, der dækker mere end 100.000 kvadratkilometer. Her er store, dybe skove, hvor brune bjørne, losser og ulve strejfer omkring – og indimellem ligger meget velholdte middelalderbyer og eventyrlige slotte.

Sjovt at vide om Transsylvaniens slotte

  • Besøg kongeslottet Peleș, som er et af de smukkeste små slotte i Europa

  • Det gotiske slot Corvin er blandt Europas største, og måske mere en fæstning end et slot. Det er i hvert fald imponerende, som det rejser sig på toppen af en klippe.

  • Man siger, at det spøger om natten på Corvin slottet, og folk i området bruger stadig hvidløg som våben mod det overnaturlige.

Sibiu er den smukkeste by i Transsylvanien, og mange betegner byen som det bedste sted at leve i Rumænien. Sibiu er samtidig en af de rigeste og mest kulturelle byer i Rumænien fyldt med middelalderarkitektur og historiske pladser.

Oplev det smukke kongeslot Peleș, som ligner noget fra et eventyr.

Rejs med Kulturrejser Europa på rundrejse i Rumænien – læs mere om rejsen her >> [2]

Hovedstaden overrasker

Rumæniens historiske hovedstad er et virvar af fortid og nutid: Hyggelige handelsstrøg, cafeer og smarte butikker ligger mellem blegt betonbyggeri, der vidner om hårde år under kommunismen.

I den gamle bydel og handelsgade, Lipscani, kan man mærke Bukarests storhedstid med smukke bygninger, gallerier og restauranter.

Parlamentspaladset i Bukarest er verdens næststørste bygning.

Et gigantisk palads

Parlamentspaladset er byens største seværdighed. Bogstaveligt talt! Med sine 365.000 kvadratmeter og 1.000 værelser fyldt med marmor, krystallysekroner og monstrøs overdådighed, stod bygningen i skarp kontrast til den almindelige rumæners levestandard i kommunisttiden. 

Det berømte (og berygtede) bygningsværk blev opført af diktatoren Nicolae Ceaușescu, som officiel residens for hans familie og som hus for Rumæniens regering. Det er verdens næststørste bygning og én af de dyreste, som nogensinde er bygget.

Rejs til Rumænien

Kulturrejser Europa arrangerer pakkerejser til Rumænien med afrejse i maj og september 2017.

Tag på 8 dages rundrejse, hvor du både oplever Bukarest og Transsylvanien inklusive direkte fly København-Bukarest t/r, 7 nt. på gode hoteller, spændende udflugter og dansktalende rejseleder.

[3]
 
rejser [4]
ferie [5]

Måske har du aldrig overvejet en rejse til Rumænien, men landet byder både på eventyrlig natur i Transsylvaniens grønne bjerge, fantastiske slotte og en hovedstad med masser af kultur, hyggelige stræder og en fascinerende historie. Læs med og få gode rejsetips her!

rejser [6]
Torsdag, 8. december 2016 - 9:00 - af Katharina Kjøge, foto: AOP & Panthermedia
Image icon rejs_til_rumaenien.jpg [7]
Landscape 1
0
0
0

Source URL: https://www.familiejournal.dk/rejser/det-vidste-du-ikke-om-rumaenien

Links
[1] https://www.familiejournal.dk/rejser/rejs-til-barcelona-og-oplev-europas-alsidige-storby
[2] https://www.kulturrejser-europa.dk/rumaenien/rumaenien-mellem-fortid-og-nutid
[3] http://www.kulturrejser-europa.dk/rumaenien/rumaenien-mellem-fortid-og-nutid?utm_source=familiejournal.dk&utm_campaign=rumaenien-fortid-nutid&utm_medium=cta&utm_term=det-vidste-du-ikke-om-rumaenien&utm_content=uge49-2016
[4] https://www.familiejournal.dk/tags/rejser
[5] https://www.familiejournal.dk/tags/ferie
[6] https://www.familiejournal.dk/rejser
[7] https://dk-drupaller-prod-s3bucket-ymg73fqfni8n.s3.amazonaws.com/familiejournal/s3fs-public/media/article/rejs_til_rumaenien.jpg