Når vi fejrer juleaften i morgen, er der sikkert mange af os, som sender en tanke til fødselsdagsbarnet - Jesus Kristus, der blev født i en stald i Bethlehem julenat.

Fødselsdagsfejringen er ofte vores undskyldning for at proppe os med fed mad, bytte gaver og gå til våde julefrokoster. Men disse traditioner har faktisk rod i vikingetiden - længe før, kristendommen kom til Danmark.

Er du vild med jul? Så prøv vores julequiz og test din viden! [1]

Jul før kristendommen stod på øl og ædegilde

Når året går på hæld, og dagene bliver mørkere og mørkere, er der ofte brug for et lyspunkt, hygge og lidt fest. Det havde vikingerne også. De fejrede midvinterfest i anledning af årets korteste dag, som i Danmark falder enten den 21. eller 22. december. Til disse midvinterfester holdt vikingerne juleblót, hvilket betyder ofringer af fx køer og kalve til de nordiske guder som Odin og Thor.

Læs også om Navela, der fejrer sommersolhverv, når vi andre fejrer sankthans [2]

Derefter fejrede de ikke jul - de drak jul. Øllet flød i store mængder. Ofringerne, ædegildet og øllet skulle sikre frugtbarhed, god høst og vellykkede plyndringer i det kommende år.

Hvis fårene ikke vil komme til hyrden...

Da de første kristne missionærer kom til norden for at udbrede kristendommen, kunne de ikke få bugt med årets største fest - den hedenske jul. 

Derfor tænkte de, at kristne meget belejligt kunne fejre jesusbarnets fødselsdag på samme tid - julen skulle nu holdes i Jesus Kristus' ære. Jesus' fødselsdag den 25. december blev faktisk først fastlagt i det 4. århundrede, og man regner med, at det er, fordi de kristne missionærer ville overtage den hedenske jul.

Læs også om Fårevejle Kirke, der blev kåret som årets julekirke [3]

Så i stedet for at sætte proppen i øltønden på årets største fest, lod de hedningene beholde deres traditionelle æde- og drikkegilde, men fik dem til at skåle for Jesus og Jomfru Maria i stedet for Odin og Thor.

De kristne arbejdede hårdt på at få afskaffet det hedenske udtryk "jul" og kalde højtiden for "kristmesse" i stedet. Det lykkedes i England, hvor vi kender højtiden som "Christmas" og ikke for "Yule", men i norden beholdte vi stædigt det hedenske "jul". 

[4]