Published on Familie Journal (https://www.familiejournal.dk)

Hjem > 5 sjove aktiviteter du kan lave med børnebørnene

5 sjove aktiviteter du kan lave med børnebørnene

Written by Mai Christensen On the 11/08/2017 - 10:39

1. På bladjagt i skoven

Med et par gode støvler på fødderne og en varm jakke til at holde kulden ude er der ingen undskyldning for ikke at tage på opdagelse i den lokale skov. Lige nu falder bladene af træerne, så der er gode chancer for at finde en bred vifte af blade i alverdens farver i skovbunden. Bladene kan tørres, males og dekoreres - kun fantasien sætter grænser. Husk en kurv eller et net til at samle i!

2. Udfordringer til børnebørnene med digitalt ur

Med både helt små og lidt større størrelser på besøg er der dømt fart over feltet. Med en Vívofit jr. 2-aktivitetstracker er børnene beskæftiget i mange timer - og I kan være med, som lysten og kræfterne tillader. Vívofit jr. er et digitalt ur, hvor voksne, fra en gratis forældrestyret app på mobiltelefonen, kan følge med og give børnene opgaver og udfordringer. Hvis I gerne vil løse opgaverne sammen, er der også rig mulighed for det, ligesom I kan konkurrere mod hinanden i en daglig skridtkonkurrence, hvis man har en kompatibel enhed. 

Læs mere om Garmin vívofit jr. 2 her [1]

3. En tur i biografen

Når det rusker i træerne og dagene bliver kortere, er det en sikker succes at invitere børnebørnene på en biograftur. Med en god film i børnehøjde og popcorn til deling er hyggen sikret - og ofte kan filmen danne grobund for mange gode snakke med de små bagefter. 

4. Kælketur

Selv om der endnu ikke er faldet sne, bliver der forhåbentlig mulighed for lange dage på kælkebakken, inden vinteren er omme. Hvad enten I foretrækker en klassisk trækælk, en bobslæde eller en ganske almindelig plasticpose, vil børnebørnene elske suset i maven, når turen går ned ad bakken.

5. Klippeklistre-dag

Er vejret hverken til en kælketur eller bladjagt i skoven, er en klippe-klistre-dag derhjemme et godt bud på en hyggelig aktivitet. Find gamle ugeblade, karton i forskellige farver, glimmer, lim og andet andre kreative remedier frem fra gemmerne. Nu kan I lave alt lige fra collager med biler til sjove rebusser og decoupage.

børn [2]
børnebørn [3]

Selv om vinteren banker på, er der rigeligt med sjove, hyggelige aktiviteter at lave med børnebørnene. Vi har fundet 5 sikre hit frem - til både ude og inde.

sjov for børn [4]
Onsdag, 15. november 2017 - 8:30
Image icon Børnebørn [5]
Advertorial
0
1746 [6]
75

Source URL: https://www.familiejournal.dk/underholdning/spil-og-leg/sjov-boern/5-sjove-aktiviteter-du-kan-lave-med-boerneboernene

Links
[1] https://track.adform.net/C/?bn=20175306
[2] https://www.familiejournal.dk/tags/boern
[3] https://www.familiejournal.dk/tags/boerneboern
[4] https://www.familiejournal.dk/underholdning/spil-og-leg/sjov-boern
[5] https://dk-drupaller-prod-s3bucket-ymg73fqfni8n.s3.amazonaws.com/familiejournal/s3fs-public/media/article/fj-annonce.png
[6] https://www.familiejournal.dk/workflow-groups/1746