Published on Familie Journal (https://www.familiejournal.dk)

Hjem > 2 x koteletter til middag

2 x koteletter til middag

Written by Anonym (ikke efterprøvet) On the 10/17/2014 - 09:27

 

Ovnkoteletter i øl

(4 pers.)

4 svinekoteletter uden ben,
ca. 1½ cm tykke
Olie til bruning

 

ANNES TIP

  • Koteletter af mellemkammen er magert kød og skal kun lige gennemsteges. Ved for lang stegetid bliver koteletterne tørre.
  • Jeg steger dem først på fedtkanten, så noget af fedtet smelter af. Stil koteletterne tæt samlet på en varm stegepande og steg 2-3 min. Læg koteletterne ned og brun dem 1 min. på hver side i det afsmeltede fedtstof.

Marinade
½ usprøjtet citron
2 dl mørk pilsner
1 løg
1 fed hvidløg
4 skiver frisk ingefær
1 tsk. salt
Groftkværnet peber

Tilbehør
2 persillerødder
2-3 gulerødder
1-2 løg
1 spsk. kinesisk soja
Rørsukker

Riv citronskallen, pil og hak løg og hvidløg. Rør marinaden sammen. Læg koteletterne tæt i et fad og hæld marinaden over. Stil dem koldt 6-8 timer. Tag koteletterne op af marinaden og tør dem af med køkkenrulle. Si marinaden og gem den. Steg koteletterne på fedtkanten og brun dem derefter 1 min. på hver side ved
kraftig varme. Læg dem i et ovnfast fad.

Tilbehør: Skræl persillerod, løg og gulerødder og skær grønsagerne i tynde stave. Svits dem på panden i olie 5-6 min. ved jævn varme. Læg grønsagerne i fadet oven på koteletterne. Kog panden af med marinaden + ½ dl vand. Smag til med soja og rørsukker og hæld skyen over koteletterne. Sæt fadet i ovnen ca. 17 min. ved 200°. Servér brød, pasta eller ris til.

 

Ovnkoteletter med kål

(4 pers.)

½ savojkål el. 1 kinakål
2 løg
1 tsk. salt
1 dl fløde
4 svinekoteletter, 1½-2 cm tykke
Salt og peber
2 spsk. rasp
100 g reven ost
2-3 tomater

Tilbehør
Flute

Skær kålen i strimler. Pil løgene og snit dem fint. Kom kål og løg i et ovnfast fad sammen med salt og fløde og bland det godt. Sæt det i ovnen ca. ½ time ved 200°, til kålen er halvmør. Steg koteletterne 2-3 min. Drys dem med salt og peber. Læg koteletterne oven på kålen. Skær tomaterne i kvarte og læg dem ved siden af. Bland rasp og ost og drys det over koteletter og kål. Sæt atter fadet i ovnen ca. 15 min. ved 225°, til kål og koteletter er møre. Servér med grove flutes til.

[1]

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.

[1]

svinekoteletter [2]
koteletter [3]

Skal du lave ovnkoteletter i aften? Her er to gode opskrifter på ovnkoteletter

hovedretter [4]
Mandag d. 25. august 2014 - af Anne Skovgaard-Petersen, foto: Carina Krüger
Image icon 34-koteletter362.jpg [5]
Landscape 1

Koteletter er godt, men koteletter i svampesauce er endnu bedre - prøv dem på udeoghjemme.dk [6]

0
0

Source URL: https://www.familiejournal.dk/madopskrifter/hovedretter/2-x-koteletter-til-middag

Links
[1] http://www.shop.dk/lavkarbo-kuren-download.html?utm_source=familiejournal.dk&utm_medium=article&utm_content=link&utm_campaign=lavkarbo%20haefter
[2] https://www.familiejournal.dk/tags/svinekoteletter
[3] https://www.familiejournal.dk/tags/koteletter
[4] https://www.familiejournal.dk/madopskrifter/hovedretter
[5] https://dk-drupaller-prod-s3bucket-ymg73fqfni8n.s3.amazonaws.com/familiejournal/s3fs-public/media/websites/familiejournalen-dot-dk/website/2014/august/uge-34/mad/34-koteletter362.jpg
[6] http://www.udeoghjemme.dk/Opskrifter/Hovedret/2014/02/07-Lone-Landmand-Koteletter-i-svampesauce.aspx