Åbn en fortryllet hule

Lørdag, 4. juni 2011
af Redaktion
Enchanted Cavern er et underholdende Match-3 spil med en god blanding af action og strategi

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE: Ikke alle Match-3 spil kræver en masse muse-klik og en øm finger, det er Enchanted Cavern et eksempel på. Her er fart over feltet uden at spilleren behøver at stresse for meget over tiden.

Download spillet her...

Enchanted Cavern er en fortryllet hule, der ikke åbnes med den sædvanlige magiske formular: "Sesam Sesam luk dig op"… nej der skal spilles Match-3 én masse for at åbne denne hule.

OM SPILLET

Genre: Match 3
Udgiver: Intenium

Plusser: God blanding af action og strategi, Smuk grafik
Minusser: For lette minispil, set før

Karakter: 7/10

Begrænset tid
Modsat mange andre spil hvor der skal trækkes linier eller byttes felter, skal du ikke foretage dig ret meget i Enchanted Cavern; din opgave er blot at klikke på et af de farvede felter, der sammen med andre i samme farver udgør et Match-3, hvilket udløser felterne.
Der er begrænset tid, så det har sin fordel blot at klikke løs med musen, men samtidig bør du ind i mellem overveje hvad det næste klik betyder for de næste træk. Som spiller oplever du en fin balance mellem at klikke hurtigt og overveje de strategiske træk og derfor bliver spillet underholdende.

Hurtighed og action
Missionerne varierer også fra bane til bane fra både at lave Match-3 på alle felter, men også at føre en halskæde ned gennem banen. Der er også blevet plads til små logiske opgaver, der skal gennemføres i form af minispil. De er i den lette ende, men er en god variation til spillets øvrige baner.
Spillet er ganske smukt, men alligevel adskiller det sig ikke væsentlig i forhold til øvrige spil i genren - flotte landskaber og de forskellige farvede juveler er set mange gange, men der kan ikke knyttes en negativ kommentar til den del.
Enchanted Cavern er et godt eksempel på et underholdende Match-3 spil. Det er meget lettilgængelig og vil både underholde dem, der er strategisk tænkende og dem der gerne vil have lidt hurtighed og action

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Dream Sleuth
Jewel Match