En førsteklasses jordomrejse

Lørdag, 7. januar 2012
af Redaktion
Around the World in 80 days: Gør dig klar til spektakulære eventyr på land, i vand og i luften i dette fremragende puslespil, der er inspireret af den klassiske eventyrsnovelle af Jules Verne

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE: En af Jules Vernes mest kendte klassikere er historien om Phileas Fogg, der skal rejse Jorden rundt på 80 dage. Det behøver vi ikke - vi kan i stedet få lov at rejse med Phileas Fogg i et roligt og simpelt Match-3 spil.

Download spillet her...

OM SPILLET

Genre: Match 3
Udgiver: Intenium

Plusser: Klassisk Match-3, varierende banedesign
Minusser: Elendig genfortælling af klassiker

Karakter: 6/10

Around the World in 80 days har en særlig plads i mit hjerte - det var en af de første klassikere jeg kastede mig over. Derfor var det med særlig glæde, at jeg kastede mig over spillet inspireret af Jules Vernes klassiker.
Desværre har spildesignerne ødelagt historien ved at lade Phileas Fogg tage ugelange ophold i udvalgte byer. Hvordan i al verden skal han så nå jorden rundt på 80 dage?

Historisk fejl
Spillets udviklere har tydeligvis heller ikke gjort deres research ordentlig, for Eiffeltårnet blev altså bygget i 1887-1889 - altså efter at Phileas Fogg besøgte byen i 1873. Og eftersom Eiffeltårnet fylder stort set det hele under Paris-besøget i spillet, er sådan en fejl utilgivelig. Historien, der er omskrevet - til det dårlige efter min mening - bliver fortalt undervejs i spillet. Så vil du virkelig opleve historien om Phileas Fogg, bliver du nødt til at læse bogen.

Velfungerende spil
Selvom spillet er et ganske ordinært Match-3, er det faktisk stadig velfungerende - banerne er i forskellige symmetriske former. Det vekslende banedesign betyder at spillet ikke bliver alt for ensformigt.
Der er absolut intet nyt i gameplayet, men det er heldigvis over middel for den type spil og hvis historien ikke havde trukket gevaldigt ned, så kunne Around the World in 80 days bestemt være et godt spil.

Udmærket Match-3
Jeg vil hellere anbefale dig at bruge en masse timer på den fantastiske historie i bogform - men vil du absolut spille Around the World in 80 days, så er det da et udmærket Match-3, når man ser bort fra alt uden om.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Pioneer Lands
Escape the Museum 2