Er du årets juveldesigner?

Lørdag, 19. januar 2013
af Redaktion
I Time managment-spillet Youda Jewel Shop skal du være vaks på fingrene, når du skal bestyre din helt egen smykkebutik

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE

"Diamonds Are a Girl's Best Friend" sang Marilyn Monroe, og det var derfor med fryd, at denne kvindelige anmelder kastede sig over spillets smykkebutik med håb om at lege med diamanter, perler og alt andet der skinner og glimter.

Download spillet her...

Time Management serien "Youda" kaster spilleren ud i mange forskellige udfordringer fra sushi-restauranter til safari-ture. Og den intelligente læser bliver næppe overrasket over, at denne anmeldelse handler om, hvordan det er at stå bag disken i en smykkebutik.

OM SPILLET

Genre: Time Management
Udgiver: Intenium

Plusser: Let tilgængeligt, god styring, sjove kunder
Minusser: Kedelige omgivelser, ensformig musik, trist varesortiment

Karakter: 6/10

Smertefri tutorial

Inden du er klar til at få din egen smykkebutik, skal du naturligvis udlæres som guldsmed. Dette er forholdsvis overskueligt, og selve tutorial-delen foregår ganske smertefrit, især for den rutinerede Time Management spiller. Der er heller ingen overraskelser i spillet for kendere af genren.

Langfingrede kunder

Kunderne ankommer til din butik med deres bestilling og du skal hurtigst muligt kombinere diamanterne med øreringe og armbånd, slibe diamanterne eller trykke kort. Kunderne er underholdende karikeret; der er rige mænd og damer - sidstnævnte som ikke kan bestemme sig, men der er også plads til de mere almindelige kunder - desværre også de langfingrede, som du skal overvåge, så de ikke "betjener" sig selv.
Dit vareudvalg er desværre noget skuffende, for udover diamanter og øreringe består det bl.a. af brune armbånd, underlige træting, der skal males lyserøde, samt til- og fra-kort. Denne anmelder savner mere glimmer. Og butikken ligner i øvrigt heller ikke en smykkebutik, men derimod et forladt kælderlokale. Det er mindre indbydende.

Tilpas sværhedsgrad

Styringen er ganske enkelt, men du skal være fiks på fingrene. Spillet har en tilpas stigende sværhedsgrad, og alle kan nok være med fra starten, men de fleste vil blive udfordret undervejs.
Og så skal du i øvrigt ikke forvente at høre Marilyn Monroe synge, for spillet byder kun på trist muzak. Lydeffekterne er velfungerende, men jeg valgte hurtigt at sætte spillet på mute og høre andet musik imens.

Solidt spil

I James Bond varer diamanter evigt, og Youda Jewel Shop er som sådan også et solidt spil, der nok skal hjælpe dig med at fordrive tiden i nogle timer, men det adskiller ikke sig væsentlig fra tilsvarende spil i genren. Du vil nok kun huske dette spil for det mærkelige vareudvalg og noget dystre lokaler.

VÆR MED I FAMILIE JOURNALS SPILLEKLUB

I Familie Journals Spilleklub kan du for 49 kr. om måneden vælge et gratis spil hver måned. Spillene koster normalt 99 kr., så der er mange penge at spare.
Foruden det gratis spil får du 50% på alle køb af spil derudover. Du kan læse mere om spilleklubben og melde dig til her...

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Stand'o'food
Green valley