Manddomsprøven

Onsdag, 20. juni 2012
af Redaktion
I The Island Castaway 2 rejser du tilbage i tiden for at løse tonsvis af missioner, opklare dusinvis af mysterier, indviklede gåder og uventede drejninger

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE: Inden for "causal games" genren, er det sjældent, at man støder på rollespil, men heldigvis er der nogle stykker, man kan more sig med, som f.eks. Island Castaway 2.
I Island Castaway 2 rejser vi tilbage i tiden, hvor den forældreløse dreng Yati skal igennem manddomsprøver for at finde ud af, hvad han skal bruge sit liv på. Det er lige så svært og udfordrende, som det lyder.

Download spillet her...

Udfordrende opgaver
Du styrer Yati rundt på sydhavsøerne, hvor han bor. Styringen foregår ved at klikke med musen, der hvor du gerne vil have Yati hen. Øernes beboere hjælper Yati med at blive voksen, men sætter ham også på udfordrende opgaver.

OM SPILLET

Genre: Adventure
Udgiver: Intenium

Plusser: Flot grafik, god Harvest Moon klon, for folk med samle-mani
Minusser: Lidt for ensformigt, hvilken historie?

Karakter: 7/10

Samlemani
Yati kan samle frugter, planter og grene op og senere fiske og skyde med bue. Formålet med dette er dels at løse opgaver, men også at spise, når han løber tør for energi. Denne anmelder blev helt opslugt af at samle frugter, grønsager og mange andre ting. Det er muligvis mit kvindelige instinkt, der bare gav sig til at samle og samle i stedet for at løse opgaverne. Det kan også være, at det skyldtes, at det fungerer rigtig godt at styre Yati.
Øen er relativ stor og grafikken ganske flot, og alligevel kører spillet teknisk som det skal - i hvert fald på denne anmelders computer, der har et par år på bagen.

Lineær historie
Historien, eller måske nærmere dialogen, er noget uklar, og det er naturligvis et problem, når det jo er det, der skal bære rollespillet. Måske er det fordi, at denne anmelder ikke har haft muligheden for at spille det første spil, The Island Castaway, at historien virker lidt overfladisk.
Spillets historie er desuden helt lineær. Der er altså ikke mulighed for at klare opgaverne i en anden rækkefølge, men da du får lov at løbe omkring på øen, indtil du er klar til næste opgave, så har du alligevel følelsen af frihed.

Undeholdende spil
Island Castaway 2 er objektivt set et underholdende og flot spil med nogle svagheder i form af historien og opgaverne, der let kan blive lidt ensformige, da de alle handler om at finde og samle ting. Hvis du dog godt kan lide den slags, eller hvis du er fan af Harvest Moon spillene, så vil du elske Island Castaway.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Juice Mania
Burger Bustle