Omvendt syvkabale

Lørdag, 26. maj 2012
af Redaktion
Er du til kortspil er Avalon Legends Solitaire, en god investering til mange timers underholdning

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE: Solitaire-spil findes i utallige udgaver til computeren! Denne gang tager vi fat i Avalon Legends Solitaire, der er et af de mere vellykkede kabalespil.

Download spillet her...

På trods af det lange navn, så er Avalon Legends Solitaire kort og godt bare et traditionelt solitaire-spil. Vi bliver ganske vist introduceret for en historie, men det vil være de færreste, der spiller spillet for fortællingens skyld. Den har ikke rigtig nogen større betydning for selve spillet, som naturligvis er kabalerne.

OM SPILLET

Genre: Card & Board
Udgiver:
Intenium

Plusser: Flot grafik
Godt afslapningsspil
Minusser: Historien komplet ligegyldig

Karakter: 7/10

Avanceret syvkabale
Spillet drejer sig om at finde et kort, der er over eller under et bestemt kort. Når du ikke kan finde flere åbne kort, kan du trække fra bunken, indtil den er tom og spillet sluttes. Det kan måske bedst beskrives som en avanceret form for omvendt syvkabale. Selve spillet er således relativt enkelt, og kabalerne er da også et perfekt afslapningspil.

Ekstra udfordringer
Der er dog lidt ekstra udfordring inkluderet: hver bane har en "mission", der skal løses inden for 10 forsøg. Det kan f.eks. være at lave en "combo x6", dvs. bruge seks kort i træk fra brættet uden at vende kort fra bunken eller opnå et bestemt antal point. Disse missioner giver lidt ekstra krydderi til spillet!
Ligeledes er der forskellige bonusser og power-ups, som der stort set altid er i denne type af solitaire-spil. Så der er masser af måder at score ekstra point på.

Smukke kort
Det er dog selve kortene, hvor Avalon Legends Solitaire gør sig særlig bemærket. Alle kort er nemlig flot udsmykket med håndtegnede figurer, der giver spillet et fantasy-inspireret udseende.

God investering
Avalon Legends Solitaire er et udmærket og underholdende spil. Er du typen, der lader sig fange af den slags kortspil, så er Avalon Legends Solitaire en god investering til mange timers tidsfordriv.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Mahjongg: Ancient Egypt
Fishdom