Styr din egen modebutik

Lørdag, 10. september 2011
af Redaktion
Fashion Forward er et flot Time Management spil med et glimrende spildesign og mange underholdende sekvenser

Af Betinna Gade Jensen

ANMELDELSE: Udviklerne af den populære Cake Mania-serie, Sandlot Games, forsøger sig nu med en lidt anden branche - de skifter kageforme og bageriet ud med en tøjbutik med modetøj for helt almindelige kvinder!

Download spillet her...

Risha, der er en af Jills bedste veninder (Jill er hovedpersonen i Cake Mania serien), er flyttet til Los Angeles for at åbne en tøjbutik med tøj til helt "almindelige" mennesker.
Det bliver naturligvis din opgave at hjælpe hende med at ekspedere kunder og sikre den daglige indtjening.

OM SPILLET

Genre: Time Management
Udgiver: Intenium

Plusser: Flot grafik, god dybde i spillet, to minispil
Minusser: Temmelig typisk for genren

Karakter: 8/10

60 fartfyldte baner
Igennem spillets 60 baner skal du sørge for at kunderne får det korrekte tøj udleveret, når de kommer ind i butikken og du skal også tage imod betaling for de varer du finder frem.
Det hele foregår naturligvis på tid, så der skal fart på for at ekspedere flest mulige kunder i løbet af en enkelt arbejdsdag og for at betjene kunderne før de bliver sure og går. Kunderne er meget forskellige - fra gamle damer til zombier, så deres behov og tålmodighed svinger en hel del.

Tjen ekstra penge
De penge du tjener hver dag, kan du bruge på at udvide butikkens sortiment af herre- og dametøj og dermed få nye varer, som du kan sælge for en ekstra skilling. Det fungerer, som i sort set alle andre Time Management spil, på markedet.

Godt spildesign
Fashion Forward skal have ros for en glimrende dybde i spildesignet - der er nemlig masser af måder at tjene ekstra penge på, hvis du kan få det til at passe ind i din stramme tidsplan. Du kan for eksempel forsøge at sælge kampagnevarer på specielle dage (markeret med rødt prisskilt), pakke varerne ind til kunderne og så videre. Det giver alt sammen en bonus og giver ekstra udfordring og valgmuligheder for dig.
Grafikken er i samme nydelige stil som Cake Mania og som altid i spil fra Sandlot Games er der masser af humor i spillet.

Alt i alt er Fashion Forward ikke noget stort innovativt spil, men det understreger at Sandlot Games virkelig ved hvordan man skal skrue fungerende og underholdende Time Management spil sammen - hvad enten man skal sælge tøj eller kager.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Cake Mania: Lights, Camera, Action!
Cake Mania: To the Max!