Strik selv en Sarah Lund-sweater

SWEATER MED STRUKTURMØNSTER
Str: S (M) L (XL)
Pasform: Lidt kropslig model
Modellens brystvidde: 89 (97) 106 (115) cm
Hel længde: 60 (61) 62 (63) cm
Materialer: Lima, 100 % uld, alternativ: Peru uld, 100 % uld
Pinde: Rundpinde nr. 4 og 4½ (begge 80 cm), rundpind nr. 4 og 4½ (begge 40 cm), strømpepinde nr. 4 og 4½.
Garnforbrug: 11 (11) 12 (14) ngl á 50 g
Garn fra Hjertegarn.
Strikkefasthed: 18 m og 24 p i glat = 10 x 10 cm
Bemærk: Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Diagram: Kan hentes her

Har du problemer med at åbne diagrammet? Prøv dette link: Diagram som PDF


Se forkortelser og brugertips her.


"EN ÆGTE SARAH LUND"

Forbrydelsen II er skudt i gang, og Sarah Lund er klar i en ny, rød sweater til afløsning for den gamle "islænder-agtige" sweater.
Sweateren er igen designet af Gudrun & Gudrun, og den koster 2250 kr.

Flere forkortelser:
glat = ret på retsiden, og vrang på vrangsiden.
1 udt = tag lænken op før næste m og strik den dr r.
1 enk indt = 1 r løs af, strik 1 r, træk den løse m over den strikkede. 

Model 1: Her strikkes strukturmønster på bullen, ærmer og bærestykke.
Model 2: Her strikkes kun strukturmønster på bærestykket.

Bullen (kroppen) – strikkes rundt på rundpind:
Slå 172 (188) 208 (224) m op på rundp nr. 4 og strik 5 cm rib ✩2 r, 2 vr✩. Skift til rundp nr. 4½ og glat idet der på 1. omg. glat tages 12 (12) 16 (16) m jævnt ind til 160 (176) 192 (208) m. Når arb i alt måler 6 (6) 6 (6) cm strikkes 1 mønsterrapport iflg. diagram I. Strik herefter 21 p. Strik endnu 1 mønsterrapport iflg. diagram I. Strik videre til arb i alt måler 35 cm. Del arb i ryg og forstykke således at omg begyndelse sidder ud for venstre sidesøm og maskerne fordeles med 80 (88) 96 (104) m til ryg og samme antal til forstykket. Lad forstykkets m hvile og strik videre over ryggen.

Ryg: Luk til ærmegab i hver side og på hver 2. p for 4 (4) 5 (5) m = 72 (80) 86 (94) m tilbage. Lad m hvile.

Forstykke: Sæt forstykkets m tilbage på p og luk til ærmegab som på ryggen. Lad m hvile.

Sofie Gråbøl
Sofie Gråbøl i rollen som
Sarah Lund

Ærmer – strikkes rundt på strømpepinde:
Slå 48 (48) 52 (52) m op på p strømpepinde nr. 4 og strik 5 cm rib ✩2 r, 2 vr✩. Efter ribben skiftes til strømpepinde nr. 4½ og der fortsættes i glat idet den første m + den sidste m på omg markeres med en tråd eller lign. Strik 1 omg glat hvor der tages jævnt ind til 42 (42) 44 (46).
Strik endnu 2 omg og strik så 1 mønsterrapport (23 p) iflg. diagram II (ærme). SAMTIDIG tages 1 m ud på hver 8. omg (skiftevis hver 7. og 8. omg) skiftevis hver 6. og 7. omg (hver 6. omg) – i alt 10 (12) 14 (15) gange = 62 (66) 72 (76) m – 1. udt strikkes på 8. (7.) 6. (6.) omg, talt fra 1. omg glat efter ribkanten. Udtagningerne strikkes således at der tages 1 m ud på hver side af de 2 markerede m ved omg beg – ved diagrammet forneden på ærmet strikkes de nye m med i mønsteret!. Strik lige op til ærmet i alt målet 45 cm. Luk til ærmegab for 8 (8) 10 (10) m midt under ærmet = 54 (58) 62 (66) m. Lad m hvile og strik et ærme magen til.


Bærestykke:

Strik alle delene over på den lange rundp nr. 4½ således: Strik først ryggens 72 (80) 86 (94) m, sæt en mærketråd, så 54 (58) 62 (66) m fra det ene ærme, sæt en mærketråd, strik forstykkets 72 (80) 86 (94) m, sæt en mærketråd, så 54 (58) 62 (66) m fra det andet ærme, sæt en mærketråd = i alt 252 (276) 296 (320) m.
På næste p tages ind til raglan i alle 4 hjørner således: Strik 1 r, 2 r sm,* strik så r til 3 m før næste mærketråd, - 1 enk indt, 2 r, 2 r sm. Gentag fra * ved de 2 næste mærketråde, og slut omg således – strik r til 3 m før sidste mærketråd, - 1 enk indt, 1 r. Tag ind på denne måde, på hver 2. omg – endnu 4 (5) 6 (7) gange = 212 (228) 240 (256) m tilbage. Strik 1 omg r hvor m-antallet reguleres til 208 (224) 240 (256) ved at der tages 4 (4) 0 (0) m ind - indtagn placeres på forstykke og ryg, men ikke over ærmerne!
Strik endnu 1 omg.
Strik diagram III (bærestykke) igennem 1 gang. Efter diagram III er der 182 (196) 210 (224) m tilbage idet der er taget ind på 2 omg i diagrammet. Nu strikkes indt på det runde bærestykke således at indt fortsættes som de er strikket i bærestykket: * Strik 12 m r, strik 2 m r sm *, gentag fra *-* omg rundt. Strik 1 omg uden indt.
Næste omg.: * Strik 11 m r, strik 2 m r sm *, gentag fra *-* omg rundt.
Gentag således indt på hver 2. omg idet der bliver 1 m mindre mellem hver indt for hver indt-omg der strikkes. Strik i alt 6 (6) 6 (7) omg med indt = 104 (112) 120 (112) m tilbage. Skift til rundp nr. 4 (40 cm) og strik 4 cm rib * 2 r, 2 vr * idet m-antallet i str. L samtidig reguleres til 112 m ved at der tages 8 m jævnt ind på 1. omg rib. Luk alle m af.

Montering:
Pres evt. arb let på vr-siden med et fugtigt stykke over.
Sy den lille søm under ærmet.

Design: Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95 


Se flere strikkeopskrifter...
Elegant strikjakke
Trøje med bladmønster


Klik her, hvis du vil have chancen for at vinde den berømte Sarah Lund-sweater...

 

  • i dag - kl. 17:14
    Den 'islandske' sweater er altså færøsk:)
  • 06. marts 2012 - kl. 23:33
    You kan find translations for special words from www.garnstudio.com . There you kan find "dictionary" pages for knit-translation.
  • 10. januar 2012 - kl. 19:35
    Fandt en opskrift på netgarn som minder meget om den islandske sweater - men kunne kun købes sammen med garn :-)
  • 21. november 2011 - kl. 18:20
    Try google translator - it works well enough to give you the main points. Theres a pattern in the Radio Times too
  • 14. november 2011 - kl. 01:12
    Is it possible to get these instructions in English please?
  • 08. februar 2010 - kl. 11:04
    Den opskrift findes vist ikke til offentligt brug. Det færøske modefirma Gudrun & Gudrun har ophavsret på modellen. Sus
  • 26. januar 2010 - kl. 10:30
    Jeg ønsker opskrigten fra forbrydelsen I
  • 18. oktober 2009 - kl. 15:52
    Du finder ordet Diagram og klikker på de understregede ord: Kan hentes ved at klikke her. Så kommer diagrammet frem... mvh Helle Lyngbo, digitalredaktør
  • 15. oktober 2009 - kl. 15:41
    hvordan får man pcén til at hente diagammet, jeg har prøvet flere gange uden held??
  • 07. oktober 2009 - kl. 17:19
    jeg må medgive at den ikke ligner den originale og heldigvis for det, se den originale på http://shop.gudrungudrun.com/forbrydelsen-2.aspx - det der kan de fleste "hjemmestrikkere" gøre ret så meget bedre og så til den pris
  • 07. oktober 2009 - kl. 11:33
    Den ligner da ikke ret meget den originale. Den "kant" under mønsteret skal ikke være der. Og så er modellen ikke strikket pænt - lyser langt væk af HJEMMESTRIK.
Nyhedsbrev
Loebebanner
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Familie Journal på Google+