Jakke i strukturstrik

Lørdag, 21. juni 2014
af Sanne Fjalland, foto: Hjertegarn
Gratis strikkeopskrifter: Den anvendelige jakke med trekvartlange ærmer er strikket i et nemt, lille strukturmønster

Jakke i strukturstrik

Str: XS/S (S/M) M/L (L/XL) XL/XXL.
Overvidde (arb): 90 (96) 101 (107) 113 cm.
Hel længde: 56 (57) 58 (59) 60 cm.
Materialer: "Bommix" (50% bomuld/50% acryl/50 g = 110 meter): 10 (11) 12 (13) 14 ngl rød 4500. Strikkep + rundp (80 cm) nr. 3. 6 knapper.
Garn fra Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95.

Strikkefasthed: 21 m x 30-32 p = 10 x 10 cm i mønsterstrik.
1 enk indt: 1 m løst af, 1 m r, træk løs m over.
Bemærk: Beg og slut alle p med 1 kantm r eller flere kantm r, hvor det anvises i opskriften.

Diagram: Kan hentes som jpg her og som pdf her

Forklaring til dia: På ryggen beg og sluttes som vist i dia, indtil arb når ærmegabshøjde. Dia's indrammede felt gentages. Efter ærmegabsaflukning og efterfølgende raglanindt, ændres m-tallet. For at holde styr på omsl og sammenstrikning af m, kan der evt. placeres 1 mrk i hver side, som viser, hvor de hele mønsterrapporter beg og slutter. På denne måde er det kun de yderste m, der ligger uden for mrk, der skal tælles for at kontrollere m-tallet.
De m, der ikke kan strikkes med i mønster, strikkes omv glat. Venstre forstk beg med 1 kantm r, hvorefter mønstret tælles ud, så der sluttes mod sidesøm som på ryg. Højre forstk beg mod sidesøm som på ryg, og der sluttes mod forkant med 1 kantm r. Ved forstk kontrolleres, at omsl og sammenstrikning af m går op. Også her strikkes de m, der ikke kan strikkes med i mønstret, som omv glat.

Se forkortelser og brugertips

Sådan strikker du jakken

Ryg: Slå 98 (104) 110 (116) 122 m op på p 3 og strik 20 p retstrik. På næste vr-side-p forts i mønster iflg. dia. Strik lige op, til arb måler 37 cm. Luk til ærmegab i hver side for 4 (5) 6 (7) 8 m = 90 (94) 98 (102) 106 m tilb. På næste r-side-p strikkes raglan-indt: 4 kantm r, 2 r sm, strik til der mangler 6 m, 1 enk indt, 4
kantm r. På vr-siden strikkes de 4 kantm r over resten af arb. Gtg raglan-indt på hver 2. p i alt 28 (29) 30 (31) 32 gange. Luk de sidste 34 (36) 38 (40) 42 m på én gang.

Venstre forstk: Slå 47 (50) 53 (56) 59 m op på p 3 og strik 20 p retstrik. På næste vr-side-p forts i mønster iflg. dia. Strik lige op til arb måler 37 cm. Luk til ærmegab i beg af r-sidep for 4 (5) 6 (7) 8 m = 43 (45) 47 (49) 51 m tilb. På næste r-side-p strikkes raglan-indt: Strik 4 kantm r, 2 r sm. Strik i alt 18 (19) 20 (21) 22
raglan-indt. Luk til hals i beg af vr-side-p for 6, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1 (7, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1) 8, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1 (9, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1) 10, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1 m. Kontrollér, at m-tallet går op med omsl og sammenstrikning i mønstret, efterhånden som der lukkes til hals. SAMTIDIG med lukningen til hals forts raglan-indt i beg af r-sidep endnu 8 gange, til der er 3 m tilb. Bryd tråden, tag 1 m løst af, strik 2 m sm, træk løs mover og træk tråden igennem den sidste m.

Populære strikkeopskrifter på familiejournal.dk

20 strikkeopskrifter på flotte sjalerStrik Marys royale svøbStrikkeopskrift på barnevognsophæng med bedårende ugler

Højre forstk: Strik som venstre forstk, blot modsat. Dvs. at der strikkes raglan-indt i slutn af r-side-p. Luk til ærmegab i beg af vrside-p og luk til hals i beg af r-side-p.

Højre ærme: Slå 59 (59) 59 (65) 65 m op på p 3 og strik 20 p retstrik. På næste vr-side-p forts i mønster iflg. dia. På 6. (6.) 4. (8.) 8. p strikkes udt i hver side inden for kantm. Gtg udt på hver 6. p (6. p) skiftevis hver 4. og hver 6. p (skiftevis hver 4. og hver 6. p) hver 4. p - i alt 12 (13) 15 (14) 16 gange i hver side = 83 (85) 89 (93) 97 m. Strik til ærmet måler 30 cm. Luk til ærmegab i hver side for 4 (5) 6 (7) 8 m.
På næste r-side-p strikkes raglanindt som beskrevet for ryg, i alt 26 (27) 28 (29) 30 gange i hver side = 23 (21) 21 (21) 21 m tilb. Luk fra r-siden for 7, 7, 7 (7, 6, 6) 7, 6, 6 (7, 6, 6) 7, 6, 6 m idet raglan-indt forts i slutn af p endnu 2 gange.

Venstre ærme: Strik som højre, blot modsat. Dvs. at den øverste skrå aflukning strikkes i beg af vr-side-p.

Montering: Sy raglansømmene og ærme-sidesømmene.Forkant: Med rundp 3 strikkes 112 (114) 116 (118) 120 m op langs venstre forkant. Strik i alt 14 p r idet 1. p, som strikkes fra vr-siden, strikkes dr r. Strik højre forkant på samme måde, men med 5 knaphuller jævnt fordelt på 6. p. Bemærk at der i alt skal være 6
knaphuller, men at det øverste strikkes i halskanten, som strikkes på til sidst. Et knaphul strikkes ved at aflukke 4 m, men uden at m strikkes. Træk blot m over hinanden én efter én og slå, på samme p, 4 nye
m op over de aflukkede. Afluk m på sidste p.

En hjælpende hånd?

Vores strikkeekspert, Lene Holme Samsøe, svarer på spørgsmål vedr. opskriften op til to år efter udgivelsesdatoen (se toppen af artiklen).
Ring på tlf. 70 26 22 81, tirsdag kl. 10-13, eller mail til: haandarbejde@familiejournal.dk

Halskant: Med rundp 3 strikkes 136 (138) 142 (146) 150 m op langs halsen. Strik 1. p dr r fra vr-siden. Forts i r, idet der på 6. p (= r-siden) strikkes 2 m sm flg. steder: Midt på forstk, midt på ærmerne og 2 steder langs nakken. Gtg indt på 10. p og sidste gang på 14. p. I alt 18 m taget ind i forhold til oprindeligt
m-tal. SAMTIDIG, på 8. p, strikkes det sidste knaphul over de øvrige. Luk alle m på 18. p. Sy knapperne i.

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!

Kom godt i gang med at strikke, hækle og sy!

Nu kan du købe Familie Journals håndarbejdsmagasiner 101, 102 og 103 idéer i vores webshop. De er fyldt til bristepunktet med inspirerende strikkeopskrifter, idéer til strik, hækling, patchwork, bolig og genbrug. Du får det tilsendt som en PDF-fil, så du slipper for at betale fragt og kan nøjes med at printe de sider, som du skal bruge nu og her. God fornøjelse!

Hvert magasin koster kun 40,-