Hækleskole: Sådan hækler du luftmasker

Mandag, 22. november 2010
af Redaktion
Familie Journals strikke- og hækleskole viser en ny teknik hver uge
Tegninger: Anita Tiderman
Tegninger: Anita Tiderman

HÆKLESKOLE: Sådan hækler du luftmasker

1. Al hækling begynder med en løkke, som dannes ca. 15 cm fra garnets ende. Læg den korte ende i en bue under den lange ende (som er mod garnnøglet), skub med fingrene den lange garnende gennem buen, så der dannes en løkke. Sæt den på hæklenålen og stram til ved at hive i den lange ende.

2. Hold hæklenålen i højre (eller venstre) hånd, som når du holder på en blyant. Læg garnet (den lange ende) over den anden hånds pegefinger og grib om garnet med de øvrige fingre. Før hæklenålen under garnet, som vist på tegningen (det kaldes "slå om" eller "et omslag"), og træk den nye løkke gennem masken på nålen, så der dannes en ny maske. Fortsæt på denne måde med at hækle en kæde af luftmasker.
Ved at bevæge den pegefinger, som styrer garnet, kan man løsne og stramme den sidst hæklede maske.

Se flere tips fra vores strikkeskoler

Lav nemt, hæklet hårpynt - se her

Hækl flot, grå uldfrakke