Opskrifter

Risalamande - 3 gode opskrifter

Mandag, 24. december 2012af Redaktionen
3 opskrifter på en lækker risalamande, som er let, luftig og med en god, cremet vaniljesmag.

3 gode opskrifter på risalamande, julens dessert

Til en lækker julemenu hører en cremet ris à la mande - eller risalamande, som vi kalder desserten på dansk. I galleriet i bunden af denne artikel, finder du tre dygtige kvinders bud på den perfekte risalamande til jul.

Du kan endda finde opskriften på en risalamande i en lettere version, hvis du gerne vil spare på kalorierne.

Gå direkte til opskrifterne i galleriet i bunden, eller få disse tip med på vejen, inden du kaster dig ud i din ris à la mande.

Gode tip til din risalamande

Prøv også: Risalamande med orangesauce

1. Sørg for at lave risengrøden dagen før. Du kan lave risengrød på flere måder, endda både i ovn og mikrobølgeovn. Læs hvordan du gør HER.

2. Der skal være en god smag af vanille i enhver risalamande. Brug derfor rigtige vanillestænger, og kog vanillestangen sammen med risengrøden, for at få masser af smag.

3. Hvis du vil have lidt ekstra smag af jul i din risalamande, kan du lade en kanelstang koge med risengrøden.

4. Smagen på din risalamande skal være let, luftig og cremet - så spar ikke på flødeskummet, hvis det er dét du går efter.

5. Når du rører din risalamande sammen, kan der også tilsættes lidt sherry.

6. Du kan sagtens være kreativ med tilbehøret til din risalamande. Måske en jordbærsovs ved siden af kirsebærsovsen, eller lidt revet chokolade?

7. Servér gerne din risalamande portionsanrettet med nogle tyndt snittede mandler til pynt - så kan du også sørge for at familiens yngste får mandelgaven, hvis der er tradition for det.

Se videoen hvor Familie Journals madskribent Helle Brønnum Carlsen viser, hvordan du laver en lækker risalamande ud af risengrød.