Sportslagkage
Foto af lagkage: Carina Krüger

(12 pers.)

Makronbund til lagkagen

250 g marcipan (gerne makronmasse)
Evt. 100 g blendede mandler
370 g sukker
3 æggehvider

PRØV OGSÅ: Lagkagebunde af chokolade

Lagkage-pynt, profite-roles

160 g smør
4 dl vand
200 g hvedemel
Ca. 5 æg
200 g sukker

Lagkage-fyld

8 dl piskefløde
150 g hasselnødder
200 g sukker
4 dl piskefløde

ANDRE LAGKAGER: Her får du 17 lagkageopskrifter - noget til enhver smag.

Sådan laver du sports-lagkagen

Riv marcipanen fint og bland med mandler og sukker. Pisk æggehviderne halvstive og rør marcipanblandingen i. Smør det ud på en cirkel på bagepapir og bag ved 175° i ca. 30 min. Til profiteroles kommes smør og vand i en gryde og bringes i kog. Melet hældes i på en gang og piskes grundigt ud, så det ikke klumper. Tag gryden af varmen og lad dejen afkøle lidt. Rør så æggene sammen i en skål og hæld dem lidt ad gangen i gryden, så dejen bliver så tyk, at man kan skrive med den, men dog ikke helt fast.

ET PUDSIGT NAVN?

BEGREBET sportslagkage er en pudsig ting. For man bliver vist ikke specielt sporty af at spise flødeskum og makronbund? 
    Ej heller har navnet noget at gøre med, at du skal i gang med alskens legemsøvelser, når du har inhaleret kagen - næh, navnet kommer sig af, at La Glace lavede kagen som en rekvisit til opførelsen af Otto Bentzons teaterstykke Sportsmænd i 1891!

Afsæt små boller på en bageplade – i alt 24. Bag ved 200° i 25-30 min. Husk ikke at åbne ovnen de første 20 min. Lad dem køle af.

Smelt så 200 g sukker til lys karamel og dyp hver profiterolles i karamellen og sæt dem på bagepapir, så de ikke sætter sig fast.

Smelt 200 g sukker igen og vend nødder i, når det er brunt. Kom på bagepapir og knus det, når det er afkølet.

Pisk de 8 dl fløde til skum og vend de knuste nødder i. Læg denne masse som en kegle på makronbunden med en kant på 2 cm. Pisk de sidste 4 dl fløde til skum og kom dem i sprøjtetylle. Afsæt i striber og sæt glaserede profiterolles i rillerne. Stil koldt, til den skal spises.

Opskrift på lagkage: Helle Brønnum Carlsen

Flere retter til fødselsdagen...









Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Familie Journal på Google+