Pouls nemme påskekage med abrikos og marcipan

Du kan pynte kagen med de kæreste kyllinger - spørgsmålet er bare, om du nænner at spise dem bagefter?
Af
af Helle Brønnum Carlsen, Foto: Jette M. Vesterager
Pouls nemme påskekage med abrikos og marcipan
20 min
Bunde
3 æg
1 æggehvide
1½ dl sukker
50 g kartoffelmel
2 spsk. kakao
2 stk. bagepulver
Fyld og pynt
300 g usvovlede abrikoser
2½ dl piskefløde
500 g marcipan

Fremgangsmåde

OBS: Abrikoserne skal udblødes natten over.

  1. Bunde Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Hviden piskes stiv for sig.
  2. Mel, kakao og bagepulver sigtes og røres i. Hviden foldes i dejen.
  3. Dejen kommes nu i 3 smurte lagekageforme. Bages ved 200° midt i ovnen i ca. 8 min. (ikke varmluft) til dejen slipper.
  4. Når bundene er færdige, så vendes de hurtigt ud på et stykke bagepapir, hvorpå der er drysset sukker.
  5. Bundene kan bages i forvejen og gemmes.
  6. Fyld Abrikoserne udblødes natten over. Gives et opkog og blendes.
  7. Lidt af pureen smøres på bundene. Resten vendes med fløden, der forinden er pisket til skum.
  8. Smøres på alle tre bunde.
  9. Marcipanen rulles ud og kagen beklædes med et lag foroven og et rundt om kagen.
  10. Af de afskårne marcipanrester kan der trilles kyllinger og blomster, hvis marcipanen tilsættes lidt frugtfarve.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.