Opskrifter

Panna cotta med marineret rabarber

Tirsdag, 2. august 2011af Redaktion
Fin, lille dessert til gæsterne

(4 pers.)

5 dl piskefløde
1 stang vanilje
80 g sukker
4 blade husblas
1 dl vand
175 g rørsukker
200 g rabarber
1 dl brun rom

Varm fløden op sammen med den flækkede vaniljestang og sukker og lad det småkoge ved svag varme og uden låg i ca. 15 min.
Sæt husblassen i blød, tag fløden af varmen og fjern vaniljestangen. Kom husblassen i den varme fløde og rør, til den er opløst. Hæld cremen i 4 portionsglas og stil dem tildækkede i køleskab i mindst 4 timer, til de har sat sig.
Kog vand og rørsukker sammen til en sukkerlage og skær rabarberne i 1 cm stykker. Kom rabarberne i sukkerlagen, tag den af varmen og tilsæt rommen.
Lad rabarberne trække i mindst et par timer og server med panna cottaerne.

Madopskrift: Kristina Marckmann

DEKORATIVE KAGER

Dekorer dine kager med den funktionelle sprøjtepose i 100% silikone fra SilikomArt. Kan købes for 149 kr. i Familie Journals shop

Find flere opskrifter her...
Jordbærsuppe med vaniljeis
Trifli med blomme og kokos
Hvid chokolademousse med friske bær

Find mange flere opskrifter med rabarber her...





Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop