Opskrifter

Stegte ris med and

Onsdag, 5. februar 2014af Redaktion
Stegte ris med and er supernem aftensmad, som ikke blot smager godt, men også er forholdsvist sundt.

Ingredienser til stegte ris med and

(stegte ris med and til 2 pers.)

150 g basmatiris
1 andebryst
1 bdt. forårsløg
1 fed hvidløg
1½ spsk. olie
300 g wokblanding
2 æg
1 knsp. peber
Soja

Fremgangsmåde til stegte ris med and

Kog risene som angivet på pakken og lad dem dryppe af i en sigte. Skær skindet af andebrystet og skær skindet i små tern og brystkødet i strimler. Rist andeskindet sprødt i en wok eller en dyb pande og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle. Skær forårsløgene i ringe og hak hvidløget. Varm olien op og svits først andekødet og herefter grønsagerne et par minutter. Tag kød og grønsager op og rist risene let. Pisk æggene sammen og vend dem i. Rør, til de er stivnet. Vend grønsager og andekød i og smag retten til med peber og soja. Servér risene med de sprødristede skindtern.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
And med fennikel
Kylling a la king
Mørbradgryde med auberginer

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop