Hvor gammel er du - i virkeligheden?

Mandag, 24. januar 2011
af Redaktion
Et sundhedstjek fortæller dig sandheden om din krops alder. Læs her, hvad testen går ud på
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Af redaktionen, Familie Journals Slankeklub

Noget, som er meget oppe i tiden, er Bodyage-testen også kaldet et sundhedstjek.
Testen kan efter sigende fortælle dig, hvor gammel din krop i virkeligheden er rent fysisk - altså hvor stor forskellen er på din reelle alder og din krops alder.

Testen
Idéen er enkel: Du får udregnet din bodyage, og hvis den er højere end din reelle alder, er det et udtryk for, at nogle sunde ændringer i din nuværende livsstil vil kunne have en positiv effekt for din sundhed.
Er din Bodyage det samme som eller lavere end din reelle alder, betyder det, at du højst sandsynligt har en ret sund livsstil, som du blot skal bevare.

Hvordan er din form?
For at regne din Bodyage ud, skal du igennem en række fysiologiske test.
Testene er baseret på computersystemet Polar Bodyage, og de består bl.a. af:

• Blodtryksmåling
• BMI-test
• Fedtprocentsmåling
• Fedtfordelingsmåling
• Konditionstest
• Test af muskelstyrke i arme og ben

Alle dine resultater bliver sammenlignet med resultaterne for en normal person i din aldersgruppe. De bruges til at beregne første del af Bodyage-testen.

Hvordan er din livsstil?
Når de fysiske test er klaret, bliver der kigget på dine livsstilsvaner, f.eks.:

• Rygning
• Kostvaner
• Motion
• Søvnmønster
• Motivation

Derefter lægges resultaterne fra den fysiske del sammen med svarene på dine livsstilsvaner.
Til sidst bliver det hele sammenlignet med statistikker for, hvordan livsstilsfaktorer påvirker livskvaliteten og hvor længe, du lever.
Formålet med testen er at vise, hvordan dine valg af kost og motion påvirker din sundhed.
Og for en 30-årig kan det virke meget motiverende på lysten til at leve sundere, når de 30 reelle leveår viser sig at være 40 i Bodyage.

Kilde: dr.dk

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.

Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub. Så får du en smart stavblender og en målebeholder oven i hatten.

Læs også:
Er du klar til en sund livsstil?
Du er selv ansvarlig - ikke din slankekur
Træn dig til et langt liv

Vind præmier for over 11.000 kr.
Deltag i vores store konkurrence. Her kan du bl.a. vinde et spa-ophold for to.
Klik her - og læs mere om konkurrencen og de mange præmier

Kender du Kogebogen? Den bugner af god slankemad

Læs mere om slankeklubben her

Du kan også købe den smarte stavblender i Familie Journal Shop


KØB I SHOPPEN:
Snyd dig smuk
- slimshaper fra
Magic til 249 kr.