Stop med at lyve over for dig selv

Onsdag, 8. september 2010
af Redaktion
Der er ikke er nogen nemme løsninger, når du vil tabe dig. Læs Pernille Brøndums onde onsdagsdom her
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Af diætist Pernille Brøndum, Familie Journals Slankeklub

Når Pinoccio løj, voksede hans næse. Hvis du lyver over for dig selv under din livsstilsændring, vokser tallet på din vægt.
Her er nogle af de mest almindelige ting, vi lyver for os selv om:

1. Jeg fortjener det.
Måske kan vi alle føle, at vi fortjener for eksempel noget slik, men fortjener vi også de ekstra kalorier, der viser sig som en ekstra delle på maven?

2. Jeg sparer kalorier ved at springe morgenmaden over.
Nej! Du bliver bare mere sulten senere, og så er risikoen for overspisning og masser af ekstra kalorier langt større.

3. Det er uhøfligt at sige nej.
Den er svær! For ofte hænger mad og kærlighed sammen. Det er svært at sige nej, når for eksempel dine kære vil glæde dig med kage. Fortæl dem, at du er startet på en ny livsstil, og at du fremadrettet gerne vil leve sundt. Delagtiggør dem.

4. Det er ikke det samme uden popkorn, chokolade, slik og så videre.
Mange af os er vant til, at for eksempel en biograftur hænger sammen med popkorn og slik - men sådan behøver det ikke være. Prøv enten at erstatte de usunde ting med lidt sundere alternativer - for eksempel fedtfattige popkorn. Eller find stolthed i, at du i to timer i biografens mørke kan modstå de usunde fristelser.

5. Denne ene gang skader ikke.
Jo, det gør den. 100 kalorier ekstra om dagen kan blive til cirka fem kilo ekstra om året!

Pernilles onde onsdagstip

Hver onsdag serverer vores diætist, Pernille Brøndum, Familie Journals Slankeklub, et "ondt" tip for dig: Du får sandheden råt for usødet. Så ka' du lære det!

Pernilles søde søndagstip

Om søndagen er Pernille sødere: Her fokuserer hun på de områder, der kan forsøde din kostomlægning.
Følg med - både onsdag og søndag…

MELD DIG IND I SLANKEKLUBBEN HER
Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind lige nu og spar op til 298 kr.: Du får både en gratis skridttæller og en træningsdvd

Læs mere om slankeklubben her
En hel kogebog fuld af slankeklubbens gode opskrifter