Frivillig for en dag: Demensfællesskabet Fyn

Alt det, der var dig

Jeg kommer til at miste min far til demens, så valget af Alzheimerforeningen og rådgivning- og aktivitetscentret Demensfællesskabet Fyn i Odense faldt mig let.

Demens går kun én vej, og det er den forkerte. Det minder Karin Madsen, der er er daglig leder i demensfællesskabet, mig om. Derfor handler det om at få det bedste ud af livet så længe, det er muligt.

Og meget ER stadig muligt for de mænd og kvinder med demens, jeg møder. Det skyldes Karin og Iben Løvstad, der er frivilligkoordinator – og selvfølgelig de frivillige kræfter, der er tilknyttet.

Merete har været frivillig i Demensfællesskabet Fyn i to år, og i dag læser hun novellen ”Diskretionslinjen” højt for sin læsegruppe.

Tekstanalyse var min yndlingsdisciplin i skolen, så nu kan jeg rigtig brilliere! Men gruppen associerer frit og springer fra dengang, Flemming var spejder til Emmas erindring om en grænseløs person, og ender med en bemærkning fra Grethe om, at ”det da er værre at miste sin kone end at møde et snakkehoved”, hvilket rejser spørgsmålet: Hvor er alle vores posthuse blevet af?!

Jeg er forvirret, men det er selvfølgelig som Merete forklarer: Læsegruppen handler ikke om berettermodeller og personkarakteristik. Det er en guidet fælleslæsning, hvor vi oplever litteraturen sammen og lever os ind i den på hver vores måde.

I aktivitetshuset kommer der mennesker med demens i let til moderat grad.

Omkring 30 frivillige står for forskellige aktiviteter. Ulla og Kirsten, der er mor og datter, tilbyder kognitiv stimulationstræning. Alle om bordet får et navneskilt, også jeg. ”Du skulle jo nødigt glemme, hvad du hedder”, siger Ann, der sidder ved siden af mig. Hun griner af sin selvindsigt, og jeg griner med.

Nu skal vi udpege gamle kendte skuespillere på en stor interaktiv skærm. Jeg dumper med et brag, da jeg ikke kender forskel på Ebbe og Jesper Langberg. Og da vi skal gætte katteracer, får jeg kun én rigtig.

Jeg er ikke det bedste forbillede, tænker jeg, men faktisk er det slet ikke dét, frivilligt arbejde handler om i demensfællesskabet.

– Vores frivillige får lov til at lave det, de gerne vil, og som de synes, er sjovt. Vi har f.eks. en mand, som sørger for at skifte sommer- og vinterdæk på vores udflugtsbus. Og en kun 21-årig, som er engageret i et gåhold, siger Karin.

Dét tager lidt af min præstationsangst, og jeg vokser yderligere, da jeg på skærmen rammer alle balloner og undgår alle bomber. Deltagerne klapper, og jeg bukker.

– Deltagerne er så glade og får noget ud af det, vi laver. Det kan jeg godt lide. Og jeg har selv modtaget meget hjælp gennem mit liv, så nu giver jeg lidt tilbage, siger Ulla.

Kirsten føler sig også altid løftet, når hun er frivillig. Deltagerne siger gerne, hun gør en god indsats. Og det gør selvfølgelig indtryk: – Vi er en sammentømret flok og jeg synes faktisk, jeg får lige så meget, som jeg giver.

Eftermiddagen rundes af med sangen ”Du kom med alt det der var dig”.

Læs mere på alzheimer.dk og demensfællesskabet-fyn.dk