Dansktoppen blev fejret

Torsdag, 4. februar 2016
af Jytte Pagh, foto Niels E. Andersen og Nicolas Følsgaard
Det blev et brag af en fest i Boxen, Herning lørdag, da Dansktoppen blev fejret med priser til mangeårige kunstnere og nye talenter. Det flotte show kan ses på dk4.

Dansktopmusikken er levende og i fuld fart frem. Det kunne enhver forvisse sig om ved den store Dansktopfest i Boxen, Herning lørdag den 23., hvor den populære musik blev fejret i et storslået show, som Familie Journal står bag. Se eller gense højdepunkter fra prisfesten i videoerne samt billederne i galleriet længere nede i artiklen.

Showet bestod af to dele, dels en talentkonkurrence, som startede med en række shows i efteråret på dk4 , hvor der blev fundet 6 finalister, som i Herning dystede om prisen Årets Dansktop Talent.

Her blev det den festlige duo Dansvingerne alias Tobias Ahnfelt-Rønne og Kristoffer Dam, som løb med prisen.

Det var helt afgjort seks indslag med masser af talent, som deltog i den afsluttende konkurrence - hvilket må siges at være er absolut lovende for denne genres fremtid. Adskillige unge talenter er på vej.

Du kan se hele prisfesten på dk4 tirsdag den 2. februar 2016 og søndag den 7. februar 2016.

Læs også om Keld Heick, som har sin dejlige Hilda som forbillede

Rørt Keld Heick modtog æresprisen

Til de mere etablerede kunstnere var der priser i syv kategorier. Årets kvindelige solist blev Birthe Kjær mens det på herresien var Peter Vesth, som løb med prisen. Årets gruppe var Kandis, som også fik en pris for årets Dansktop-Album, "Kandis 16". Desvsærre kunne den populære gruppe ikke være til stede ved festen i Boxen, fordi de havde engagement et andet sted i landet. Lotte Riisholt fik prisen for årets Dansktop-hit, Kisser og Søren fik Familie Journals læserpris, mens Keld Heick fik Familie Journals ærespris for sit mangeårige virke for populærmusikken. Og det var en rørt Keld, som takkede for den velfortjente pris.

Det flotte show kan ses på dk4 søndag den 24. januar kl. 21 med genudsendelser tirsdag 2. februar kl. 20 og søndag 7. februar kl. 18.

Se højdepunkterne fra Dansktop Prisen 2016

Birthe Kjær vandt prisen som Årets kvindelige artist

Se overrækkelsen og Birthe Kjærs takketale i videoen her.

Keld og Hildas medley af populære sange

Keld og Hilda spillede op til dans og tilhørerne sang med på de kendte ørehængere. Se deres skønne medley her:

Værterne sang duet

Familie Journals chefredaktør, Anette Kokholm, og hendes medvært, Ole Stephensen, sang Grethe og Jørgen Ingmann's Dansevise. Se duetten her:

Se alle billederne fra Dansktop Prisen 2016 her

En lang række populære kunstnere deltog i den store fest. Du kan se et galleri fra den røde løber her.

Kunstnerne ankommer til Dansktopfest