Foto: Jette M. Vesterager
Frikadeller med kartofler og persillesovs
tirsdag 18.5.10
- Af Redaktion
Klassisk mad med god sovs
(4 pers.)
45 min.
500 g hakket kalv og flæsk
1 løg, fintrevet
2 æg
1 dl havregryn
1-1½ dl sødmælk el. danskvand
Salt og peber
Smør og olie til stegning
1 kg nye kartofler
Sovs
50 g smør
40 g mel
4 dl sødmælk
1 stort bdt. persille, skyllet og hakket
Salt og peber
Rør en fars af hakket kød, løg, æg, gryn, mælk, salt og peber. Lad den sætte sig 30 min. i køleskabet og lav imens sovs og kog kartofler. Til sovsen opbages smør og mel, der spædes med mælken, og den koger igennem i 3-4 min. Smages til med salt og peber og masser af hakket persille. Må ikke genopvarmes. Steg frikadellerne i smør og olie ca. 10 min. i alt, afhængig af tykkelse.
Server med pillede kartofler.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Klik her, hvis du vil prøve mere klassisk mad...
Prøv også...
Koteletter i wok
Tundeller med hvidkålssalat